1. Jobsøgende
  2. Jobmuligheder i offshorebranchen

Sikkerhedskurser til offshorebranchen

I offshorebranchen går din sikkerhed forud for alt.

Vil du vide mere?

Lillian Pedersen

Kontakt Lillian

Når du bliver ansat i offshorebranchen, bevæger du dig ind i en verden, hvor sikkerhed går forud for alt andet. Og der er nul-tolerance i forhold til at slække det mindste på sikkerheden. Derfor er sikkerhedskurser obligatoriske før du kan begynde på dit job på havet.

Her kan du finde en oversigt over de typiske sikkerhedskurser, som er obligatoriske i offshore-industrien for offshore vind og offshore olie/gas.

Offshore vind

GWO – Global Wind Organisation – basis sikkerhedskursus i vindindustrien

Hele GWO pakken består af fem moduler og tager 6-7 dage. Kurset er gyldig i 2 år, hvorefter der skal tages et genopfriskningskursus. Modulerne kan tages enkeltvis eller som en pakke, og de er godkendt hos alle GWO medlemmer.

  1. Working at heights/Arbejde i højden (16 timer)
  2. First Aid/Førstehjælp (16 timer)
  3. Manual Handling/Manuel håndtering (4 timer)
  4. Fire Awareness/Brandkursus (4 timer)
  5. Sea Survival/Søredning (12 timer)

Offshore olie og gas

BOSIET – Basic Offshore Safety Induction & Emergency Training – Grundlæggende offshore sikkerhedskursus til olie/gas-industrien

Kurset tager tre dage og består af fem moduler der tages i en samlet pakke. Kurset har en gyldighed på fire år, og er godkendt worldwide.

Kurset vil via teori og praktik give deltageren grundlæggende viden og færdigheder inden for offshore-industrien, samt et grundlæggende kendskab til sikkerhed på et offshoreanlæg.

  1. Safety Awareness /Personlig sikkerhed (2 timer)
  2. Helicopter Underwater Escape Training/Helikopterredning (8 timer)
  3. Sea Survival/Søredning (8 timer)
  4. First Aid/Førstehjælp (2 timer)
  5. Firefighting/Brandslukning (4 timer)
  • Har du brug for hjælp?

    EnergiTeamet sidder klar til at hjælpe dig videre. Kontakt dem på: Tlf.: +45 7616 7472 eller e-mail: ba-jobservice-energiteam@esbjergkommune.dk.

    Se mere her

Helbredsattest

Det er yderligere vigtigt, at du er i besiddelse af en helbredattest – i nogle tilfælde er det også et krav for at kunne deltage i kurserne. Attesten udstedes af en godkendt læge.

Få mere information hos Offshore Medicalcenter og Søfartsstyrelsen