1. Jobsøgende
  2. Jobmuligheder i offshorebranchen

Livet i offshorebranchen

Offshorebranchen tilbyder et anderledes arbejdsliv

Vil du vide mere?

Lillian Pedersen

Jobkonsulent hos EnergiTeamet

Kontakt Lillian

Et job i offshorebranchen betyder også et job i en international branche

I de første olieår kom selvbevidste amerikanere i cowboystøvler og andre udlændinge til Danmark, og vi sugede til os for at lære at producere olie og gas offshore. De svære kalkfelter i Nordsøen har været en god læreplads, som gav os viden om at hente olien op under vanskelige forhold.

Nu eksporterer danske virksomheder i stigende omfang deres ekspertise og produkter inden for olie/gas og offshore vind.

Har du lyst til at prøve dig selv af uden for landets grænser i nogle år, er du kommet til den rette branche. Den er født international.

Hvorfor tage bilen på job, når man kan tage en helikopter?

Offshorebranchen tilbyder et anderledes arbejdsliv, hvor man fx kan komme til at arbejde på en boreplatform i Nordsøen eller ved en offshore vindmøllepark. Man kan have mange forskellige funktioner når man arbejder offshore, men fælles for dem alle, hvad enten du er smed, elektriker, stilladsbygger, kok, maskinmester, ingeniør eller noget andet er, at det en helt særlig livsstil at arbejde offshore.

Der er behov for team-ånd, og en positiv indstilling til at samarbejde på tværs af funktioner. Det er et hektisk og til tider barsk arbejdsmiljø, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med sikkerheden. Man skal desuden være indstillet på et internationalt miljø, hvor der kan være flere forskellige nationaliteter ansat.

  • Har du brug for hjælp?

    EnergiTeamet sidder klar til at hjælpe dig videre. Kontakt dem på: Tlf.: +45 7616 7472 eller e-mail: ba-jobservice-energiteam@esbjergkommune.dk.

    Se mere her

Sammenhold og et job der giver mening

Når man arbejder flere hundrede kilometer ude i Nordsøen og er væk 14 dage ad gangen, så opstår der et særligt sammenhold. Man er afskåret fra omverdenen, og livet på en platform bliver som et lille selvstændigt samfund, hvor det er vigtigt at få en hverdag til at fungere. Det giver et godt kammeratskab, og man hører ofte offshore folk sige, at de savner livet på platformen i de perioder, de er hjemme.

Som offshore medarbejder i den danske del af Nordsøen, er man ude to uger ad gangen og hjemme tre uger. Det betyder også at man har lange vagter og en travl hverdag i de perioder man er ude, hvor man kan koncentrere sig 100 procent om jobbet. Når man så er hjemme har man fri til at være der for familien og vennerne. Men det kræver at baglandet er i orden, og hele familien skal være indstillet på at man er væk 14 dage ad gangen.

Kollegerne og fællesskabet er helt unikt

Sammenholdet er en stor kvalitet ved at arbejde offshore, siger elektriker Carsten Brandt Rasmussen, som har arbejdet offshore siden 2012. Læs vores artikel hvor Carsten fortæller om livet med offshoremedarbejder.

Se artikel

Offshorebranchen – et sikkert valg

Som medarbejder i offshorebranchen erfarer man hurtigt at sikkerheden altid har top prioritet. Der er desuden sikkerhed for spændende arbejdsopgaver, og når man lander med helikopteren på en platform forstår man hurtigt hvorfor sikkerheden er i fokus. Det er livsvigtigt at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden, og det betyder samtidig at man har tid til at gøre tingene ordentlig første gang. Det er noget der tiltaler mange offshore medarbejdere.

Skulle uheldet være ude på en platform, er der ingen tvivl om at alle ved hvordan der skal ageres. Det er bl.a. noget der sikres gennem de omfattende sikkerhedskurser, der er obligatoriske for alle i branchen.

En videnstung branche under konstant udvikling

Offshoreindustrien er i dag en af de mest betydningsfulde i Danmark, med en omsætning i nærheden af 110 milliarder kroner. Det er særligt inden for rådgivning, design og produktion samt overvågning og vedligehold af olie/gas anlæg og havvindmøller at vi er stærke i Danmark.

Videnservice er en stor del af offshorebranchen, og ifølge Energy Innovation Cluster er op mod 20 procent af stillingerne i branchen videnstunge stillinger.

Konkrete eksempler på rådgivende opgaver i vindsektoren er meteorologiske forudsigelser, inspektion og vedligehold af møllevinger samt rådgivning omkring vindforhold og placering af vindmøllerne. I forhold til olie/gas branchen er det fx udvikling af nye metoder til at øge indvindingsgraden af oliefelter der arbejdes med. Virksomheder i den danske del af Nordsøen har været udfordret af vanskelige forhold, hvilket har resulteret i innovative løsninger, der har givet dansk olie- og gasteknologi en førende position. For hver procent man kan øge indvindingsgraden, vil man øge produktionsomsætningen i den danske sektor med 50 milliarder kroner.

Mulighederne er mange, og offshorebranchen tilbyder i bogstavlig forstand et hav af karrieremuligheder – det handler blot om at gribe dem.

Er du klar til en udfordring?

I takt med at olie- og gasfelterne er blevet ældre er olieudvindingen i højere grad blevet teknisk og kommercielt udfordrende. Der er derfor behov for specialiserede ingeniører med et teknisk know-how, der kan udvikle nye metoder til at maksimere produktionen.

Det er ikke kun olie/gas delen der kræver kloge hoveder der kan tænke ud af boksen. Offshore vind står også over for nogle udfordringer i forhold til at reducere omkostningerne, og her kan der findes synergi ved at skabe innovative løsninger der kan bruges til både olie/gas og offshore vind. Begge steder er der tale om stålkonstruktioner der skal designes, fabrikeres, installeres og drives.

De mange komplekse udfordringer, har medvirket at virksomhederne i højere grad har søgt mod udlandet for at rekruttere specialister. Det har samtidig været med til at sikre en god diversitet i arbejdsstyrken, samt et mere internationalt arbejdsmiljø.

Du behøver ikke være søstærk

Mange tror, at man absolut skal være søstærk og kunne være væk fra familien i flere uger i træk, hvis man skal arbejde i offshorebranchen, men i realiteten ligger de fleste af jobbene – op mod 70 procent – på land.

Mange af opgaverne udføres bedre, billigere og mere sikkert på land. Det gælder for eksempel produktudvikling, projektledelse, planlægning af logistik, overvågning af vindparker og meget andet.

Så selv om du ikke er søstærk, kan du sagtens gøre karriere inden for offshore – både nationalt og internationalt.

En branche med udviklingspotentiale

Christopher Kabel, maskinmester og Team Lead hos Juel og Krøyer mener stadig at offshore er en branche med masser af muligheder og et stort udviklingspotentiale.

Se vores artikel med Christopher

Lyst til at vide mere?

Vi har samlet relevant information om arbejde og jobmuligheder i offshorebranchen, som du kan se nærmere på. Her kan du blandt andet læse om obligatoriske sikkerhedskurser og ledige jobs i offshorebranchen.