1. Jobsøgende
  2. Jobmuligheder i offshorebranchen

Er du klar til at arbejde i offshorebranchen?

Vil du vide mere?

Inge Hansen

Kontakt Inge

At være offshore i kortere eller længere perioder kræver et særligt mind-set. Nedenfor har vi listet en række ting du bør være afklaret med, før du beslutter dig for om en karriere i offshorebranchen er noget for dig.

Er du klar til offshore?

At være offshore i kortere eller længere perioder kræver et særligt mind-set.

Livsstilen er speciel og der skal tages en masse hensyn til både kollegaer, familie og arbejdsgiver.

Er der punkter du ikke er afklaret med, bør du overveje en ekstra gang om offshorebranchen er noget for dig.

Sikkerhed er meget vigtig i offshore branchen, og det kræves at du altid agerer i forhold til gældende sikkerhedsprocedurer. Du skal desuden være fuldt opdateret på sikkerhedskurser.

Nul-tolerance i forhold til alkohol og rusmidler. Forbudet gælder både under arbejde og fritid, så længe du er offshore.

Du skal have et godt helbred både fysisk og psykisk (herunder være afklaret med eventuelle fobier der kan påvirke arbejdet). Inden du kan komme offshore, skal du have en helbredsattest, som du kan få ved din læge.

Du skal have en ren straffeattest for at kunne arbejde offshore.

Man arbejder i et tæt miljø og det kræves derfor, at man både kan være selvstændig og en del af fællesskabet omkring arbejdsopgaverne.

I den periode du er offshore, arbejder du mange timer i døgnet og ofte også om natten.

Mange nationaliteter vil være samlet i arbejdsmiljøet. Du skal derfor have gode engelske sprogegenskaber og forståelse for andre kulturer.

Det er vigtigt at hele familien er afklaret med situationen og, at du ikke er til rådighed for familien i den periode du er offshore.

Der kan være lang transporttid til din destination afhængigt af hvor du skal arbejde.

I dine hjemmeperioder skal du være indstillet på at der skal bruges tid på genopfriskning af kurser og anden efteruddannelse.

  • Har du brug for hjælp?

    EnergiTeamet sidder klar til at hjælpe dig videre. Kontakt dem på: Tlf.: +45 7616 7472 eller e-mail: ba-jobservice-energiteam@esbjergkommune.dk.

    Se mere her

Det er en kæmpe gevinst at have fri i tre uger 10 gange om året. Den frihed er den helt store gevinst ved arbejdet, og det er den bedste grund til at vælge faget. Men det er også en gevinst, man skal stemme af med resten af familien.

Niels Rohrberg Augustenborg

Stilladsarbejder på Nordsøen

Olie/gas eller vindenergi?

Inden du begynder skal du gøre op med dig selv, om du vil arbejde i offshore vind eller olie/gas. Der er nemlig forskellige kurser til de to brancher.

Fælles for begge brancher er de høje krav til sikkerheden, og det er obligatorisk at man har de rette sikkerhedskurser, inden man kan komme offshore.

Inden for offshore vind er det obligatoriske basis sikkerhedskursus GWO et krav. GWO står for Global Wind Organisation og er fælles standarder, der er anerkendt på tværs af virksomheder og lande.

I offshore olie/gas sektoren er det BOSIET kurset, du skal tage. BOSIET står for Basic Offshore Safety Induction and Emergency Training, og det er anerkendt i Danmark, Norge, England og Holland.

Ønsker du at arbejde i andre lande, skal du vælge et OPITO godkendt kursus (tjek hos den enkelte kursusudbyder hvis du vil sikre dig OPITO godkendelse).

Er du klar til offshore? Tag testen og få svaret med det samme.