1. For virksomheder
  2. Få hjælp til de første skridt

Riggen - tilbud til iværksættere

Iværksætterhuset Riggen er din indgang til iværksætteri i Esbjerg.

Vil du vide mere?

Randi Høxbro (aktuelt sygemeldt)

Udviklingschef

Kontakt Randi

Iværksætterhuset Riggen er dit iværksætterhus i Esbjerg. Riggen er også hjem for Business Esbjergs generelle iværksætterindsats. Riggen tager udgangspunkt i hvor du er på din iværksætterrejse. Uanset om du blot har en spæd idé, eller er klar til at ansætte dine første medarbejdere.

Iværksætterhuset Riggen er Esbjerg nye iværksætterhus, hvor vi sætter rammen for både kommende, nye og etablerede iværksættere. Riggen drives af Business Esbjerg med støtte fra Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune.

Business Esbjerg har derfor valgt at flytte vores iværksætterindsats over i Riggen. Du vil stadigvæk finde vores velkendte iværksættercafé, iværksættersparring og mange relevante guides til at at hjælpe dig godt i gang – nu blot på Riggens hjemmeside.

Iværksætterhuset Riggen

Stedet er for iværksættere i alle iværksætterfaserne – lige fra dig, der måske har en idé til dig, der skal eller måske allerede har ansat din(e) første medarbejder(e).

På Riggen kan du være med som det passer dig:

  • Du kan få en fast arbejdsplads, det er ganske gratis. Du skal blot betale for forplejning, og sende en motiveret ansøgning.
  • Du kan bruge vores såkaldte flyverpladser, hvis du endnu ikke arbejder fuldtid med din idé, eller blot gerne vil være i miljøet en gang i mellem. Dette er også gratis.
  • Du kan benytte vores gratis mentorprogram og 1-1 sparring
  • Du kan deltage gratis i vores arrangementer, programmer og aktiviteter
  • Du kan deltage i vores månedlige iværksættercafé og få gratis rådgivning af bl.a. advokat og revisor
  • Og meget mere…
Besøg Riggens hjemmeside her