1. Inspiration

Fra fiskerflække til verdensførende energimetropol

Erhverv

Esbjerg Havns samlede areal er i dag på 4,5 millioner m2, hvilket gør den til Danmarks arealmæssigt største havn.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

I 1868 blev det besluttet at anlægge 250 meter kaj i det område, der i dag er kendt som Esbjerg Havn – og på få år voksede byen fra 23 til 13.000 indbyggere og blev kendt som Danmarks Chicago. Godt 150 år senere kan den historiske entreprenørånd stadig mærkes i det, der i dag er Danmarks offshore hovedstad.

Selv på en tåget vinterdag er udsigten fra Esbjergs Østhavn ind over byen ret imponerende. Langs kajen står de enorme havvindmøller klar til udskibning – som en slags symbol på en grøn fremtid, ifølge den forhenværende direktør for Esbjerg Havn – mens den rygende skorsten fra kraftværket kan anes i baggrunden – måske som et symbol på fortiden.

– Lige dén udsigt skal Esbjerg være allermest stolt af. Det er et billede på den grønne omstilling, som byen har været dynamo for, og som har medført vækst, arbejdspladser og internationalisering i byen. For godt ti år siden var det her havbund, siger Ole Ingrisch, mens han viser rundt på havneområdet, der er bygget specifikt til vindmølleindustrien og har kostet mere end 1,5 mia. kroner at anlægge.

By ved et tilfælde

Når man kører langs de 12 km kaj, der i dag udgør Esbjerg Havn, er det svært at forestille sig, at havnen er et resultat af tilfældigheder.

– Efter krigen i 1864, hvor Danmark tabte hertugdømmerne, skulle der etableres en ny vestjysk havn. Valget faldt på Esbjerg, fordi havet hurtigt blev dybt her – og det var væsentligt i en tid, hvor entreprenør-redskaberne bestod af skovl, spade, trillebør og hestevogn. Dengang havde byen bare 23 indbyggere, fortæller chefen for Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Jørgen Dieckmann Rasmussen, om anlæggelsen af de dengang 250 meter havnekaj, der stod færdig i 1874.

– Sammen med havnen kom jernbanen, der skulle transportere kreaturer, som skulle videre til søs. Men fra 1879 blev landbruget omlagt, og i den forbindelse blev havnen en vigtig spiller – både til import og eksport. Esbjerg blev stor-eksportør af især bacon, smør og æg til Storbritannien. Samtidig voksede fiskeriet frem som erhverv, og allerede i 1901 boede over 13.000 mennesker i Esbjerg, der nu var blevet en reel købstad med indbyggere fra både Amerika, Sverige, Norge og Tyskland, beretter han.

“Det er et billede på den grønne omstilling, som Esbjerg har været dynamo for, og som har medført vækst, arbejdspladser og internationalisering i byen”

Ole Ingrisch

Forhenværende direktør Esbjerg Havn

Danmarks Chicago

Den hastige udvikling i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900’erne gav Esbjerg ry for at være Danmarks Chicago.

– Esbjerg blev kendt som mulighedernes by: Havde man en god idé, kunne den udleves her. For nogle var Esbjerg et alternativ til den lange rejse over Atlanten, mens andre endte med at slå sig ned her på deres vej mod Amerika. Da man opdagede store forekomster af rødspætter på Horns Rev, flyttede fiskerne også til området. Det betød, at Esbjerg i 1960’erne blev en af Europas allerstørste fiskeribyer, forklarer Morten Hahn-Pedersen, der er forfatter, forsker og tidligere direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, om det næste væksthop i byens erhvervsliv, der smittede kraftigt af på byudviklingen:

– Byen bredte sig, og flere af de små omliggende landsbysamfund blev en del af selve byen, der i de år også fik villakvarterer, forstæder og industrikvarterer. Men Esbjerg var stadig en søfarts- og fiskerby. Byen forandrede sig først for alvor, da olieaktiviteterne tog fart med opbygningen af de store oliefelter i 1980’erne og den massive udbygning i 1990’erne – og derefter yderligere, da den grønne offshore og havvindmøllerne kom til i 00’erne. Offshore-industriens øgede behov for højtuddannede medarbejdere gjorde det nemlig nødvendigt at bygge musikhuse og andre kulturinstitutioner. Så det er dén udvikling, der over 20 år forvandlede Esbjerg fra fisker- til kulturby, beretter Morten Hahn-Pedersen.

Vidste du?

Esbjerg Havn er Danmarks største offshore-havn og verdens førende havn på udskibning af vindmøller. Der er mere end 60.000 arbejdspladser i Esbjerg Kommune – heraf er cirka 10.000 på Esbjerg Havn. 2/3 af verdens havvindmøller er transporteret fra Esbjerg Havn.

Fra ufaglært til højteknologisk

Resultatet af den udvikling kan ses overalt i byen, der for godt 150 år siden kun var to gårde og tre huse. Men det er især tydeligt på havnen.

– Esbjerg er blevet Danmarks offshore-centrum inden for både vind, olie og gas. Vi er ikke bare Danmarks førende havn på installation af havvind, der har en eksportværdi tæt på 100 mia. kroner – vi er verdens førende havn på dét område. Det har trukket mange multinationale selskaber til, og det har øget aktivitetsniveauet radikalt, fortæller Ole Ingrisch og peger samtidig på det skifte, der samtidig er sket i sammensætningen af arbejdspladser:

– I 1990’erne husede havnen primært ufaglærte jobs relateret til fiskeri. I dag har knap 200 virksomheder adresse på havnen – herunder mange højteknologiske arbejdspladser, der bl.a. efterspørger dygtige ingeniører, teknikere og højtuddannede håndværkere.

Grøn omstilling skal skabe vækst

De senere år har budt på adskillige gode nyheder, som lover godt for Esbjergs fremtid. I midten af 2020 meddelte den svenske infrastrukturfond Infranode, at de – sammen med Esbjerg Havn – ville investere omkring 1 mia. grønne kroner i udviklingen af havvindindustrien i Esbjerg.

Siden blev dette fulgt op af regeringens vedtagelse af etableringen af en historisk energi-ø med vindmøller i Nordsøen på 3 GW. Det vil sige, at den bliver mere end tre gange så stor, som de i dag opstillede vindmøller i parkerne Horn Rev 1, 2 og 3 ud for Esbjerg.

Derudover har Copenhagen Infrastructure Partners meddelt, at Europas suverænt største Power-to-X-anlæg om fem år kan være en realitet i Esbjerg, da de planlægger opførelsen af et anlæg, der fra 2026 skal kunne producere 800-900.000 ton grøn ammoniak årligt via en elektrolysator på 1 GW.

– Disse nyheder er gode eksempler på den grønne omstilling, som vores område, vores havn, vores kommune og vores virksomheder allerede er i fuld gang med. Vi har et utrolig stærkt udgangspunkt og potentiale, som skal udnyttes. Som kan være med til at cementere Esbjerg som en bæredygtig energimetropol, og som kan blive det næste store kapitel i vores erhvervshistorie, der kan tilføre vækst og tusindvis af nye arbejdspladser til hele regionen, lyder det fra Business Esbjerg-formand Flemming N. Enevoldsen.

Global internethavn

Sideløbende med Esbjergs fremgang inden for havvind og offshore er Danmarks femtestørste by i dag også ved at udvikle sig til et nordisk knudepunkt for datatrafik. De undersøiske kabler COBRA, der forbinder Esbjerg og Holland, samt Havfrue – et 7.000 km transatlantisk fiberkabel mellem Esbjerg og New Jersey – har nemlig fået globale internetgiganter til at sætte kurs mod byen.

– Ud over den fysiske havn har vi nu også en ”internethavn”, som forbinder Esbjerg med hele verden. Nu er Esbjerg for alvor på det digitale landkort, forklarer erhvervschef i Business Esbjerg, Karsten Rieder, der kalder de seneste års digitale udvikling startskuddet på Esbjergs ”nye store erhvervseventyr”.

– Det er jo ikke kun IT-virksomheder, der har brug for gode dataforbindelser. Fx vil alle de virksomheder, som har brug for at have data liggende i skyen – dvs. alt fra internationalt orienterede virksomheder til web-hosting og app-udviklere – have gavn af at ligge tæt på et internetknudepunkt, som sikrer den bedste og mest optimale forbindelse. Så vi forventer, det får en stærkt positiv effekt på byens erhvervsliv og beskæftigelse i mange år frem, fortæller han.

Esbjergensernes DNA

På tværs af den rivende udvikling og de mange skift, Esbjerg har gennemgået som havn og by, har esbjergenserne uanset årstal og generation altid haft én ting til fælles, forklarer Jørgen Dieckmann Rasmussen:

– Den esbjergensiske DNA. Esbjergenserne har altid været omstillingsparate, robuste, holdt sammen og haft en åbenhed over for verden. Lige siden havnen blev anlagt, har byen levet af kontakt til udlandet – og det præger stadig stemningen i byen i dag, siger han.

Denne ”DNA” har havnedirektøren, der selv er tilflytter fra København, også bidt mærke i.

– Man kan stadig mærke den entreprenør- og pionerånd, som de tilrejsende havde for halvandet århundrede siden. Esbjergenserne er risikovillige, entreprenante og hårdtarbejdende – og samtidig beskedne. Faktisk tror jeg, at mange af de ting, der gav esbjergenserne succes med fiskeriet – at være hårdføre og kunne arbejde i al slags vejr – også har en stor andel i byens succes i dag, mener Ole Ingrisch, der bakkes op af Morten Hahn-Pedersen:

– I Esbjerg er intet umuligt. Her betyder umuligt bare, at det tager lidt længere tid, pointerer han med et smil på læben.

Esbjergs historie kort fortalt

1868: Lov om anlæg af en havn ved Esbjerg vedtages. Byen har 23 indbyggere.

1870: Esbjerg når 400 indbyggere.

1874: Besejlingen af Esbjerg Havn begynder, og jernbanestrækningen Lunderskov-Varde åbner.

1899: Esbjerg bliver købstad (kendetegnet ved tættere bebyggelse, permanent bosættelse, økonomisk specialisering med vægt på handel og håndværk samt et retsligt markeret område med egen administration og rettigheder).

1910: Esbjerg bliver Danmarks 8. største by med 18.000 indbyggere.

2013: Østhavnen, der i dag er byens vindmølle-havn, indvies den 21. juni.

2018: Esbjerg er Danmarks femte største by 73.000 indbyggere og mere end 60.000 arbejdspladser – heraf cirka 12.500 job relateret til energisektoren.