1. Arrangementer

Level Up! - Et skræddersyet acceleratorprogram

Tors. 08. september 2022
08. september 2022
13. september 2022
27. september 2022
13. oktober 2022
01. november 2022
15. november 2022
22. november 2022
24. januar 2023
31. januar 2023
28. februar 2023
16. marts 2023

Riggen
Gl. Novrup Vej 14 , 6705 Esbjerg Ø

Level Up! er et skræddersyet acceleratorprogram. Hvor du arbejder strategisk med din iværksættervirksomhed og dit vækstpotentiale.

Pris

  1. Iværksætter (CVR nummer under 3 år, eller intet CVR)

    3.500,00 DKK

  2. Beboer på Riggen

    Gratis

Er du klar til Next Step med din iværksættervirksomhed? Vi er klar til at skyde dig i gang!

Hvad er Level-Up!?

Level-Up! er et skræddersyet acceleratorprogram. Vi tager udgangspunkt i din iværksættervirksomhed og arbejder med konkrete udfordringer og vækstmuligheder, som er afgørende at adressere, for at du kan vækste din virksomhed.

Hele forløbet er bygget op omkring VækstHjulet; et praksisnært værktøj, som tager dig med på et 360° gennemsyn af din virksomhed. Derigennem lærer du at lægge fokus og kræfter der hvor det giver størst værdi for din virksomhed.

Du vil fra start til slut i forløbet få tilkoblet en virksomhedskonsulent og et advisory board, som begge vil sparre med dig og udfordre dig undervejs i forløbet – så du efter forløbet står stærkere og mere afklaret omkring retningen for din virksomhed, end da du kom.

Hvad koster det at deltage?

Level-Up! har en samlet markedsværdi på ca. 130.000 kr. Din pris som lokal iværksætter (i Esbjerg og Fanø Kommuner) er dog kun 3.500 kr. Lauritzen Fonden dækker resten af udgiften, idet fonden har som særligt fokus at støtte iværksætteri i Esbjerg. Du har mulighed for at låne pengene for din egenbetaling til forløbet via Riggens mikrolån

Riggens mikrolån

For at deltage i Level-Up! skal du kunne svare JA til:

  • Dit CVR-nummer er max 5 år gammelt
  •  Din virksomhed har adresse i Esbjerg eller Fanø kommuner
  •  Du har ambitioner for din virksomhed og vil investere den fornødne tid og energi i Level-Up! forløbet
  • Du er åben for at kigge på din virksomhed med nye øjne og modtagelig for konstruktiv feedback – alt sammen for at skabe de bedste forudsætninger for at vækste din virksomhed og skubbe dig i den rigtige retning

 

Pitch finale - Vind 25.000 kr. til din iværksætterdrøm

Her får du mulighed for at pitche jeres forretningsidé til arrangementet ’Esbjergs Helte’, hvor vi fejrer lokalt iværksætteri. Vinderen løber af med prisen på 25.000 kr., en god hjælp til den videre iværksætterrejse.

Riggen – Et levende iværksætterfællesskab

Iværksætterhuset Riggen er Esbjerg nye iværksætterhus, hvor vi sætter rammen for dig som iværksætter, uanset om du er kommende, ny eller etableret iværksætter.

Iværksætterhuset Riggen er dit iværksætterhus i Esbjerg. Riggen drives af Business Esbjerg med støtte fra Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune.

Riggens iværksætter arrangementer

Level-Up! er bygget op i tre spor:

Fællessporet

På fællessporet følges du med de andre virksomheder, der deltager på Level-Up!

Her får du input til at arbejde strategetisk med din virksomhed inden for de fire temaer i VækstHjulet:
1. Skab et attraktivt forretningskoncept
2. Etablér en stærk organisation
3. Oprethold en profitabel virksomhedsdrift
4. Opbyg varige kunderelationer

Ud over et unik netværk, spændende oplægsholdere og dygtige undervisere, får du således også tid og redskaber til at arbejde strategisk med din virksomhed.

Mentorsporet

ADVISORY BOARD
Når du optages i Level-Up! forløbet, tilknyttes du et advisory board. Boardet følger din virksomhed i hele forløbet og består af 3-4 relevante personer, som kan udfordre og udvikle dig og din virksomhed. Du kommer altså i trygge hænder, imens du skruer op for din personlige og din faglige udvikling. Boardet vil blive sammensat med udgangspunkt i din virksomhed, så vi sikrer det bedst mulige match mellem virksomhed og mentorer.

IVÆRKSÆTTERKONSULENT
Du har under hele forløbet tilknyttet en iværksætterkonsulent, der faciliterer rejsen i programmet og sikrer fremdrift og en hånd i ryggen. Det giver dig mulighed for løbende sparring undervejs i forløbet.

How-to sporet

Under forløbet vil det være muligt at deltage på relevante how-to arrangementer. Disse arrangementer tager udgangspunkt i de fire temaer, som fællessporet følger. Hvis fællessporet arbejder med temaet ’etabler en stærk organisation’, kan et how to- arrangement f.eks. være ’GDPR og forretningsbetingelser’. How to-arrangementerne tager dig med på det operationelle niveau og giver dig konkrete værktøjer at arbejde med i din virksomhed.

Undervisere på forløbet

Vi har allieret os med dygtige og inspirerende undervisere og oplægsholdere, så du er garanteret en masse ny og brugbar viden gennem hele forløbet – en viden, som du lærer at omsætte til konkrete handlinger til gavn for dig og din virksomhed.

Ud over datoerne til højre, vil der komme how-to arrangementer samt møder med dit advisory board og iværksætterkonsulent. På kursusdagene skal du afsætte hele dagen, ved møder med dit advisory board skal du påregne 2,5 timer og how-to arrangementerne varierer i længden. How-to arrangementerne er ikke obligatoriske, men vi anbefaler, at du deltager.

Det fulde program

Følg linket herunder for at downloade det fulde programhæfte.

Level Up!

Tors. 08. september 2022, 08.00 - 17.30
08. september 2022, 08:00 - 17.30
13. september 2022, 08:00 - 16.30
27. september 2022, 08:00 - 16.30
13. oktober 2022, 08:00 - 16.30
01. november 2022, 08:00 - 16.30
15. november 2022, 08:00 - 16.30
22. november 2022, 08:00 - 16.30
24. januar 2023, 08:00 - 16.30
31. januar 2023, 08:00 - 16.30
28. februar 2023, 08:00 - 16.30
16. marts 2023, 16:30 - 21.00

Riggen
Gl. Novrup Vej 14 , 6705 Esbjerg Ø