1. Arrangementer

Iværksætterdanmark: Selvstændig som håndværker: Gør det selv

Tirs. 25. januar 2022
01. februar 2022
08. februar 2022
22. februar 2022

Riggen (også mulighed for online deltagelse)
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø

Iværksætterdanmark er gratis forløb til iværksættere

Vil du vide mere?:

Gitte Muf Tange

Udviklings- og projektkonsulent

Kontakt Gitte

Pris

  1. Alle deltagere

    Gratis

Få værktøjer og redskaber til at opbygge din egen håndværksvirksomhed. Bliv klogere på de faldgruber, du som selvstændig håndværker bør undgå, og få gode råd om hvad du bør gøre i opstarten.

Et branche- og temaspecifikt forløb direkte henvendt til dig, som er selvstændig håndværker. Forløbet udbydes i Esbjerg – 4 tirsdage x 4 timer mellem 25/01 og 22/02
(Også mulighed for online deltagelse).

Workshopforløbet er for danske håndværkere, der er i gang med at etablere egen virksomhed eller netop har gjort det. Hvis man allerede har stiftet virksomhed, må denne ikke være stiftet før d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.

Forløbet udbydes i samarbejde med LIVA consult, Iværksætterdanmark og Erhvervshus Sydjylland, Business Esbjerg og Tønder Erhvervshus.

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du er håndværker og har en drøm om at etablere dig som selvstændig. Du kan være tømrer, elektriker, murer, snedker, VVS’er, blikkenslager eller noget helt syvende – der er ingen branchemæssige begrænsninger. Du får et konkret overblik over alt det praktiske, du skal have styr på ved etablering af egen virksomhed og vigtig viden om, hvordan du videreudvikler din forretning. På workshopforløbet får du kendskab til:

  • Rollen som selvstændig håndværker herunder rolleændringen fra kollega og sjakbajs til mester og chef.
  • Digitaliseringsmuligheder med fokus på prisberegning, dataopsamling, indkøb, fakturering og efterberegning.
  • Al den relevante lovgivning om udbud, forsikringer, ansættelsesret, tilbud, licitationer, reklamationsret og meget andet.
  • Kundeforståelse og kundehåndtering. Få nyttig viden om salg og kvalitetsstyring samt hvordan du yder god service til dine kunder.

Undervejs i forløbet vil der være hjemmearbejde i form af praktiske øvelser, hvor du får mulighed for, at afprøve det du har lært i forhold til din egen situation.

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning

LIVA consult har stor erfaring med håndværkerbranchen, og har gennem de seneste mange år rådgivet og undervist nyetablerede håndværksvirksomheder. Deres undervisere har selv arbejdet i eller med branchen, og på dette workshopforløb har de ydermere allieret sig med et par inspirerende cases, der selv er gået fra at være lærlinge til at være boss i egen virksomhed.

Iværksætterdanmark er gratis forløb til iværksættere

Tirs. 25. januar 2022, 16.30 - 21.00
01. februar 2022, 16:30 - 20.30
08. februar 2022, 16:30 - 20.30
22. februar 2022, 16:30 - 20.30

Riggen (også mulighed for online deltagelse)
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø