Netværk og sparring for iværksættere
På Iværksættercaféen er der flere forskellige tilbud til dig, og du har mulighed for at sammensætte dit eget forløb.
Det sker på Iværksættercaféen
I løbet af dagen bliver der igangsat forskellige aktiviteter, som du har mulighed for at deltage i. F.eks. introduktion til, hvordan du kan arbejde med udvikling af din ide eller forretning med forskellige værktøjer og øvelser til f.eks. forretningsplan, målgruppeanalyse, markedsføring, budgetter mm.
Der er kaffe, the og koldt vand på kanden hele dagen. Du har mulighed for at tilkøbe frokost, da det ikke er tilladt at medbringe egen mad ud på Riggen. Maden på Riggen er lavet af Platformens Madhus der serverer frokost af de bedste råvarer med stor variation, fra lette fiskeretter til smagfulde vegetarretter, dertil friskbagt brød, salat og lune retter. Prisen er 100 kr. inkl. 0,5L vand. Tilvalg af frokost sker ved tilmelding af Iværksættercaféen.
Du kan deltage så ofte du vil og dermed løbende få svar på dine spørgsmål, samt få afklaret de næste skridt i din virksomhed.
- Netværk med andre iværksættere.
- Co-working – lån en gratis arbejdsplads, så du kan flytte dit arbejde ind i et iværksættermiljø for 1 dag. (Husk egen PC).
- Én til én sparring med erhvervskonsulent fra Business Esbjerg, advokat eller revisor (skal bookes i forvejen via tilmelding).
- Bliv inspireret og få motivation fra spændende indlægsholdere.
Forholdsregler Covid-19
Arrangementet bliver afviklet med fysisk tilstedeværelse, derfor skal alle deltagere kunne forevise coronapas.
Program for dagen, sammensæt dit eget program ved tilmelding
- 08:15 - 08:30 Velkomst
- 08:30 - 09:15 Netværksaktiviteter
- 09:30 - 10:15 Indlæg: Hvad kan Riggen og Væksthjulet gøre for dig?
- 10:30 - 11:30 Coworking, sparring og vejledning
- 11:30 - 12:15 Frokostpause
- 12:15 - 16:00 Coworking, sparring og vejledning
Dagens indlæg:
Randi Høxbro og Rie Sørensen vil præsenterer Esbjergs nye iværksætterhus, Riggen. De vil bl.a. komme ind på hvad iværksætterhuset kan tilbyde dig og hvordan Riggen kan hjælpe dig videre på din iværksætterrejse. Udover at fortælle om Riggen og dens mange muligheder, vil de også fortælle om væksthjulet og hvordan det kan hjælpe dig, i udviklingen af din virksomhed.
Randi Høxbro er Udviklingschef i Business Esbjerg
Rie Sørensen er ivæksætterkonsulent og dagligleder på Iværksætterhuset Riggen.