1. Arrangementer

HR Netværksmøde: Socialt ansvar og CSR (Corporate Social Responsibility)

Tirs. 09. maj 2023
kl. 08.00 - 10.00

MacArtney A/S
Gl Guldagervej 48, 6710 Esbjerg

Vil du vide mere?:

Mai-Britt Iversen

Netværks- og eventansvarlig

Kontakt Mai-Britt

Pris

  1. Medlem af HR-netværket

    Gratis

  2. Vil gerne være medlem

    5.000,00 DKK

Er I i gang? Eller overvejer I at tænke socialt ansvar ind i forretningen?

At tage et socialt ansvar som virksomhed handler om, at I passer på jeres medarbejdere og giver en håndsrækning til de mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet.
Det kan dreje sig om ledige, der har brug for at blive opkvalificeret, afklaret eller få en deltidsansættelse.

Hvad skal der til for, at jeres virksomhed tager et socialt ansvar?

Vi får besøg af Signe Bloch-Krarup fra Videnshuset Cabi, som bl.a. vil komme ind på, at det skal give mening for jer i forhold til jeres værdier – og I skal kunne se, at det på sigt også kan bidrage til jeres vision og kerneopgave. Socialt ansvar handler om:

  • at fastholde og passe på jeres medarbejdere
  • at forebygge, at jeres medarbejdere bliver nedslidte eller langvarigt syge, da det kan være svært at vende tilbage til arbejdet
  • at I åbner jeres virksomhed op for mennesker, der har brug for en hjælpende hånd for at få et job, fordi de fx har et fysisk eller psykisk handicap, har været sygemeldt eller mangler uddannelse.

Med de danske klimaambitioner skal der tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Videnshuset Cabi arbejder med et nyt projekt der klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Program

  1. 08:00 Morgenmad, bordet rundt
  2. 08:30 Oplæg Signe Bloch-Krarup – Socialt ansvar og CSR
  3. 09:30 Dialog og spørgsmål
  4. 10:00 Tak for i dag

Om Signe Bloch-Krarup

Hun er projektleder for flere større projekter og ansvarlig for den strategiske indsats rettet mod virksomheder, hvor hun sammen med Cabis øvrige konsulenter arbejder på at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og gøre det lettere for flere virksomheder at være socialt ansvarlige arbejdspladser.

Om HR-netværket

Vi inviterer HR-medarbejdere til fire årlige netværksmøder med input og sparring om tiltrækning af arbejdskraft.

Til hvert møde tages et relevant emne op. Derudover er der mulighed for at vende relevante emner og udveksle erfaringer bredt.

Udover vores årlige 4 møder, så inviterer vi også til vores store VIP-arrangementer, som vi afholder på tværs af vores netværk.

Målgruppen er HR medarbejdere, der arbejder med tiltrækning og rekruttering i virksomheder.

Kontakt netværk- og eventansvarlig Mai-Britt Iversen, hvis du gerne vil deltage i netværket, evt. deltage som gæst på et møde for at se om det er noget for dig.

HR-netværket

Læs mere om Business Esbjergs HR-netværk: betingelser for medlemskab, priser og listen over medlemmer i netværket.

Business Esbjergs HR-Netværk

Tirs. 09. maj 2023
kl. 08.00 - 10.00

MacArtney A/S
Gl Guldagervej 48, 6710 Esbjerg