1. Arrangementer

ESKAN-netværksmøde - Styr på stress

Ons. 23. marts 2022
kl. 16.00 - 18.00

Kids-World
Smedevej 6, 6710 Esbjerg V

Vil du vide mere?:

Mai-Britt Iversen

Netværks- og eventansvarlig

Kontakt Mai-Britt

Pris

  1. Deltager som gæst

    Gratis

  2. Vil gerne være medlem

    5.000,00 DKK

  3. Medlem af ESKAN

    Gratis

Forstå hvad stress er på en indlevende og motiverende måde. Samtidig vil du opnå viden om konkrete værktøjer og fif for at mindske stress i din hverdag.

På bare en time vil Susanne introducere jer til hvad stress er og hvad der kan gøres for at forbygge det.
Susannes foredrag om stress giver både viden om stress men også konkrete værktøjer og fif til dig som deltager, så du kan gøre din arbejdsdag mindre stressende.

I løbet af denne time vil du opnå:

  • Basisviden om hvad stress er, og hvad der sker, når man får stress
  • Rød-gul-grøn zone (symptomer) og hvad man skal gøre
  • Konkrete værktøjer til effektive pauser, restitution og planlægning af arbejdsdagen

Stress er et stigende problem i dagens samfund og på de danske arbejdspladser. Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. stress, og stress koster årligt samfundet omkring 14 mia. kr. i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

Stress har store menneskelige omkostninger for den enkelte og dennes familie, men påvirker også kollegaer og arbejdspladsen i det hele taget. Der er derfor al mulig grund til at sætte stress på dagsordenen. Stress er en del af det psykiske arbejdsmiljø, som det er lovpligtigt for alle arbejdspladser at have fokus på.

Både før og efter Susannes oplæg er der sat tid af til socialt samvær.

  1. 16:00 Ankomst og socialt samvær
  2. 16:25 Velkomst og præsentation af Susanne Vangsgaard
  3. 16:30 Styr på stress
  4. 17:30 Tid til socialt samvær
  5. 18:00 Tak for i dag

Om Susanne Vangsgaard

Susanne er oprindeligt uddannet sociolog hvor hun i mange år beskæftigede sig med samspillet mellem mennesker, systemer og samfund.
Som konsulent og projektleder i blandt andet Fredericia Kommune og Region Syddanmark har hun blandt andet arbejdet med sundhed og trivsel.
Siden har hun uddannet sig til stressrådgiver/stresscoach og har en stor interesse i at hjælpe mennesker ud af stress og livskriser.

Om ESKAN Karrierenetværk

ESKAN Karrierenetværk er et tilbud til unge medarbejdere.
Det koster 5.000 kr. om året at deltage i ESKAN netværksmøderne. Som Karrierepartner, er det dog gratis at være en del af netværket.

Karrierepartnervirksomhederne er: Blue Water Shipping, Bosch, Energistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Viking, Rambøll,  Esbjerg Kommune, Din Forsyning, TOTAL, Sydvestjysk Sygehus, Semco Maritime, Det Faglige Hus og Kids World.

Formålet med ESKAN er at bringe unge fra Esbjergs erhvervsliv sammen.

Gennem faglige og sociale arrangementer er der mulighed for at nerworke, erfaringsudveksle og få gensidig faglig sparring

Udover vores årlige 4 møder, så inviterer vi også til vores store VIP-arrangementer, som vi afholder på tværs af vores netværk.

Kontakt Mai-Britt Iversen, hvis du gerne vil deltage i netværket, evt. deltage som gæst på et møde for at se om det er noget for dig.

ESKAN - Esbjerg Karriere Netværk

Læs mere om Business Esbjergs ESKAN Karriere netværk: betingelser for medlemskab, priser og listen over medlemmer i netværket.

Ons. 23. marts 2022
kl. 16.00 - 18.00

Kids-World
Smedevej 6, 6710 Esbjerg V