TotalEnergies vil sende CO2 tilbage til naturens eget lager

Men det kan ikke stå alene, og først og fremmest går det ikke hurtigt nok. Derfor kan vi ikke nøjes med at nedbringe CO2-emissioner – for at holde snor i temperaturstigningerne, skal vi også have fanget og lagret noget af den CO2, der fortsat ryger ud i atmosfæren.

Det er baggrunden for den store forskning og indsats indenfor Carbon Capture and Storage (CCS) – hvor energikoncernen TotalEnergies er en af pionérerne på området globalt.

“CCS er et uundgåeligt element i at afbøde klimaeffekterne – FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur siger klart, at vi ikke kommer i mål med klimaambitionerne uden CCS,” forklarer Morten Gjetting Stage, Head of New Business CCS hos TotalEnergies Danmark.

“Her i Danmark fokuserer vi meget på at reducere vores energiforbrug og skifte til grøn energi, men der er stadig en lang række industrier, som kun kan eksistere ved hjælp af fossile brændsler. I nogle typer produktion – f.eks. af stål og beton – er temperaturerne så høje, at vi endnu ikke har teknologier til at løfte dem derop ved hjælp af elektrificering og grøn strøm.”

Derfor er CCS en vigtig del af ligningen for at nå klimamålene, så TotalEnergies og andre aktører har påtaget sig at gå forrest i udviklingen. Den franske multienergi-gigant, som tilbage i 2017 overtog Maersk Olie og Gas, er således nøglepartner i Projekt Bifrost – et ambitiøst samarbejde mellem TotalEnergies på vegne af Dansk Undergrunds Consortium, DTU og Ørsted med støtte fra offentlige forskningsmidler i EUDP-regi – Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram.

“Og når man laver denne slags projekter i Nordsøen, skal man være sikker på, at det virker i mange år – det er jo meget dyrt at operere derude. Så når vi nu omlægger de eksisterende anlæg til CO2-lagring, gennemgår vi hver eneste stump i systemet. Hvordan håndterer vi det, når der skal CO2 igennem? Det skal undersøges og afprøves for hvert eneste element, og det bruger vi nu de næste to år på at beregne og teste.”

Udover de gamle olie/gas felter spiller helt nye lagringsreservoirer i sandstens-akvifer – underjordiske lag – også en vigtig rolle for lagring af CO2, bl.a. fordi de har endnu større kapacitet, og man ikke behøver tjekke for utætheder som i gamle boringsbrønde. Omvendt har de gamle olie/gasfelter den fordel, at de er udvalgt og testet fra naturens hånd.

“Årsagen til, at der overhovedet er fundet olie og gas her, er jo, at det har flyttet sig i undergrunden, og på et tidspunkt har ramt en ‘fælde’. Her kunne det ikke komme længere, fordi det ramte en helt speciel struktur i undergrunden med et ‘segl’ ovenpå. Det er naturens eget trykkammer – og det vil vi gerne genbruge,” forklarer Morten Stage.

Han forsikrer også, at man ikke skal være bekymret for, om de undersøiske CO2-lagre kommer til at lække med tiden.

“I Norge har man i en lang årrække pumpet CO2 tilbage i undergrunden allerede i produktionen, fordi der ikke var anvendelse for den. De har lavet en masse monitorering og set, hvordan lagrene har udviklet sig gennem årene, så teknikken er også på plads til denne del.”

De kommende år handler arbejdet altså om at kombinere og skalere teknologien, og vi skal længere ud på ‘hockeystaven’, før der for alvor kan rykkes på volumen.

“Jeg tror, at vi skal frem til 2030-erne, før vi når den helt store skala. Men i Projekt Bifrost har vi sagt, at vi vil injicere minimum 5 mio. ton CO2 i 2030 under de rette omstændigheder. Hos TotalEnergies har vi selv en ambition om 10 mio. ton i 2030 på koncernniveau og 30-50 mio. ton i 2050,” påpeger Morten Stage.

Dermed rummer hele CCS-området også muligheden for endnu et nyt erhvervseventyr for Esbjerg – ligesom ved offshoreindustriens spæde start i området i sin tid.

“Meget af dét, jeg taler om, er præcist det samme som for olie/gas-udviklingen de seneste 50 år – nu handler det bare om at transportere et andet medie, nemlig CO2. Og ligesom da olie/gas var en ung industri, vil der opstå nye ideer, som kan afføde nye virksomheder,” vurderer Morten Stage.

“Efter første generation vil man finde ud af ting, man kan gøre smartere, og der er jo stadig meget arbejde med vedligehold, f.eks. i forhold til platformene. Vi kan ikke selv finde på alle de gode ideer, men jeg er sikker på, at mange dygtige folk rundt omkring vil kigge på det her og spørge: Hvorfor gør vi ikke sådan eller sådan,” forudser han.

“Vi vil fortsat være åbne for samarbejder, og på CCS-landkortet vil Danmark fortsat være vigtig, selvom vi er en fransk koncern. Potentialet for CO2-fangst spiller jo en stor rolle over hele verden, så det er en global portefølje, hvor der ganske givet er et potentiale for at vokse med ud i verden ligesom med olie/gas dengang. Hvis man er en god leverandør, så er det ligegyldigt for os, om man er fra Esbjerg eller Edinburgh.”