”I gamle dage handlede det om at producere til et behov. I dag handler det om at kunne aftage produktionen”

Erhverv 11. januar 2023

Forretningsudviklingschef Claus A. Nielsen fra DIN Forsyning føler sig ’velsignet med infrastruktur’ og drømmer om at gøre Esbjerg og omegn til et stort batteri. ”I fremtidens energisystem bliver det vigtigere at kunne aftage strøm end at kunne producere den,” siger han. Foto: Christer Holte.

Redaktør:

Uffe Lundgaard

Chef for investering og internationale relationer

Kontakt Uffe

Når verdens forsyningsvirksomheder skal blive klogere på grøn omstilling og sektorkobling, så ser de til Danmark og ofte til Danmarks EnergiMetropol. For der er to områder, hvor Esbjerg er langt foran – både i international og national målestok: At skabe et sammenhængende energi- og forsyningssystem, og at basere det system mest muligt på vedvarende energi.

Det handler om sektorkobling, om effektivisering og om øget integration af vedvarende energikilder, og det handler om at turde gå nye veje og være med til at forme den innovation, der gør det hele muligt, siger DIN Forsynings forretningsudviklingschef, Claus A. Nielsen:

– I gamle dage handlede det om at producere til et behov. I dag handler det mere om at kunne aftage i henhold til produktionen. Opgaven som forsyningsvirksomhed er vendt 180 grader, og evnen til at absorbere den forandring er nøglen til at lykkes med den grønne omstilling. Og her er vi rigtig langt i Esbjerg, siger han.

“Evnen til at absorbere den forandring er nøglen til at lykkes med den grønne omstilling. Og her er vi rigtig langt i Esbjerg. ”

Claus A. Nielsen

Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning

Ny mentalitet

Forsyningsinfrastruktur har før været gearet til et produkt, fx at producere varme og strøm ved at brænde noget af på kraftvarmeværk.

– I en ny, sektorkoblet virkelighed skal vi som forsyning først og fremmest levere fleksibilitet i elsystemet, siger Claus Nielsen:

Vi skal kunne tænde varmepumpen, når der er meget strøm, så vi fx på en blæsende weekend kan vi lave varmen og gemme den i systemet, så vi udnytter energien i stedet for at slukke vindmøllerne.

Claus A. Nielsen

Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning

– Sådan bliver vi til et stort batteri, hvor vi udnytter weekendens blæst til at sikre, at der er varme på i skoler, butikker og virksomheder mandag morgen, og at vi udnytter kapaciteten og fleksibiliteten i systemet som et batteri, siger han:

– I gamle dage havde vi et kraftværk, der producerede strøm – nu har vi en varmepumpe, der bruger strøm. Det er en ny mentalitet, fortsætter Claus.

Står på skuldrene af fortidens helte

Afsættet handler langt hen ad vejen om at udnytte det arvesølv, som ligger under de danske villaveje. Gennem de seneste 50-60 år har vi gjort et sammenhængende energisystem til en unik dansk disciplin og spidskompetence, og det er i en moderne energiforsyning en gave, der bliver ved med at give:

– Vi er i Danmark velsignet med en fremragende energi- og forsyningsinfrastruktur, som vi langt hen ad vejen tager for givet og slet ikke værdsætter nok. Mange af de nybrud, der sker på energi- og forsyningsområdet i øjeblikket, tager afsæt i, at man har tænkt sig grundigt om og lavet langsigtede løsninger, siger Claus Nielsen:

Når vi kan turnere rundt i Europa og fortælle om den grønne omstilling på toppen af varmeforsyningerne, handler det om, at sektorkobling og grøn omstilling i den her skala kræver effektiv, fleksibel infrastruktur – og den har vi herhjemme.

Claus A. Nielsen

Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning

Infrastruktur skal kunne mere

Den sammenhængende infrastruktur gør koblingen, som er så vigtig, mulig. Med en stadig større vedvarende energiproduktion fra Nordsøens vindmøller er der brug for, at vi kan anvende mere el til flere ting – at der er flere potentielle aftagere af strøm.

Derfor har DIN Forsyning investeret i at skabe Danmarks største havvands-varmepumpe på 50 MW. Pumpen bruger strøm fra havvind til at trække varmen ud af havvand og varme det op til de 65 grader, som fjernvarmekunderne har brug for. Ikke ulig en jordvarmepumpe, eksempelvis.

– Vi har 2.400 MW-timer i akkumuleringstank via havvandsvarmepumpen svarende til elproduktion 250 havvindmøller i en time. Vi kan brænde 60MW af hver time som ekstraforbrug. Det giver fleksibilitet,” siger Claus Nielsen.

Fleksibiliteten er nøglen:

– Vi tænker infrastruktur som noget, der kan mere end en ting. Vores strategi er, at vi helst vil foretage investeringer, der har flere formål. Så når vi investerer i varmerør, så skal de både kunne levere fleksibilitet til elnettet, varme til dig derhjemme og køling til virksomhederne, lyder det fra udviklingschefen.

Byttebørs for energi

Et andet fokusområde er at effektivisere, håndtere og forbruge smartere – fx ved at lade overskudsvarme fra virksomheder indgå i fjernvarmen og bruge renset spildevand som vandkilde til PtX-anlæg.

Det kan også være at sortere 160.000 tons blandet plastaffald årligt til genanvendelse, som den norske virksomhed Quantafuel arbejder med:

“Vi er en byttebørs for energi, Den Blå Avis for forsyning. ”

Claus A. Nielsen

Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning

– Kan vi være med til at omdanne vores indsamlede plastaffald til ny olie, som kan bruges til ny plast, så er vi jo langt, især hvis varmen fra processerne udnyttes, siger Claus A. Nielsen.

Samarbejdet mellem den offentlige forsyning og de private virksomheder er en vigtig del af den fælles kalkule: Når Cocio f.eks. skal af med sin procesvarme, så kan det ske med kølere drevet af forsyningen. Varmen, man fjerner, bliver ikke spildt – den ender i fjernvarmesystemet.

– Det smarte er, at vi kan levere en køleydelse der, hvor der er brug for det – uden at bruge strøm til det. Samtidig kan vi flytte varmen derhen, hvor den efterspørges. Vi er en byttebørs for energi, Den Blå Avis for forsyning, siger Claus A. Nielsen.

Et potentielt forretningseventyr

Det er ikke bare smart, men rigtig smart. For når Claus køler procesvirksomheder ned med brug af villavejen, så får Esbjergenseren en billigere varmeregning.

– Jeg får penge af virksomheden for at køle dem ned, og ude på villavejen vil du gerne have varmen. Så jeg leverer en løsning begge steder, men står reelt kun for at omfordele energien. Det betyder, at der er mindre totalomkostning, og det gør begge dele billigere, siger Claus Nielsen.

Og det gavner ikke kun villavejen.

– Sammenhængen i energisystemet betyder, at det kan blive mere energieffektivt at lave et tons ammoniak i Esbjerg, end det er så mange andre steder, fordi vi både kan tilføre grøn strøm og afvikle overskudsvarmen i nettet. Det skaber grobund for et potentielt forretningseventyr, siger Claus A. Nielsen:

– Og mulighederne er mange. Vi kan som handelsvirksomhed handle med temperaturforskelle, men også med vandbehov og bytte spildevand fra et sted med rensekapacitet fra et andet ved at udnytte den veludbyggede infrastruktur, som vi er velsignet med i Esbjerg, Varde og Nordby, siger han.

– Noget af det, der overrasker mest, når udlandet er forbi for at se vores anlæg, er, at vi både har formået at integrere vedvarende energi effektivt i systemet og samtidig har formået at holde fast i en forsyningssikkerhed på 99+ procent. Det kommer bag på udenlandske gæster, siger Claus A. Nielsen.

Vi har både formået at integrere vedvarende energi effektivt i systemet og samtidig har formået at holde fast i en forsyningssikkerhed på 99+ procent. Det kommer bag på udenlandske gæster.

Forretningsudviklingschef, DIN Forsyning