Med en samlet 15. plads er Esbjerg klart bedst blandt de fem største kommuner i Danmark: København (nr. 88), Aarhus (nr. 78), Odense (nr. 72), Aalborg (nr. 65).
Den flotte placering glæder direktør for Business Esbjerg, Karsten Rieder:
– Det er særdeles positivt, at Esbjerg er gået frem til en 15. plads i DI´s undersøgelse. Det glæder mig især, at Business Esbjerg og Esbjerg Kommunes fokuserede indsats for at sikre gode rammevilkår for erhvervslivet ser ud til at virke, siger Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg.
Og så er det glædeligt, at en meget høj procentdel af kommunens virksomheder anbefaler andre at etablere sig i kommunen
Karsten Rieder
Direktør, Business Esbjerg
Stor fremgang
Det er særligt inden for kategorierne arbejdskraft, kommunal sagsbehandlingstid, grøn udvikling samt information og dialog, at Esbjerg står stærkt eller går frem i forhold til 2021.
– Vi hæfter os ved, at Esbjerg på meget vigtige områder som arbejdskraft, kommunal sagsbehandlingstid og dialog går stærkt frem, og at vi fortsat ligger højt på den grønne omstilling. Og så er det glædeligt, at en meget høj procentdel af kommunens virksomheder anbefaler andre at etablere sig i kommunen, siger Karsten Rieder.
Sydvestjylland klarer sig godt
Billedet ser generelt godt ud for kommunerne omkring Esbjerg, hvor Vejen, Varde og Billund kommuner klarer sig godt i undersøgelsen med placeringer i top-10. Vi glæder os på nabokommunernes vegne over de flotte placeringer.
– Det er positivt, at vi ligger i en region, hvor der generelt er en stor tilfredshed med erhvervsvenligheden, siger Karsten Rieder.
Fakta om undersøgelsen
DI’s landsdækkende undersøgelse vurderer kommunernes erhvervsvenlighed ud fra virksomhederne, der giver deres bud på, hvordan de oplever erhvervsvenligheden i deres kommune.
Mere end 7.900 virksomheder over hele landet har i år vurderet deres kommunes indsats på en lang række områder med relevans for virksomhedernes erhvervsvilkår. I Esbjerg kommune har 185 virksomheder svaret på undersøgelsen.
Esbjerg kommune opnår i år en samlet 15. plads på Dansk Industris liste over de danske kommuners lokale erhvervsvenlighed. Det er et hop på 3 pladser frem på listen i forhold til 2021.
Kilde: Dansk Industri