Dansk Plast A/S

Erhverv 04. december 2023

Efter en lang årrække i Vester Nebel flyttede Dansk Plast i starten af 2023 i egne lokaler på Oddesundvej i Esbjerg. Foto: Dansk Plast.

Vil du vide mere?

Uffe Lundgaard

Chef for erhverv & invest

Kontakt Uffe

Med udgangspunkt i egne produktionsfaciliteter udvikler og bygger Dansk Plast langtidsholdbare og skræddersyede løsninger i plast. Visionen er at være en af de førende virksomheder indenfor innovative, bæredygtige og værdiskabende løsninger i plast.

Dansk Plast beskæftiger sig med vand, specialløsninger, kemi, entreprenør. Med andre ord:

Dansk Plast fremstiller og installerer langtidsholdbare plastløsninger til fremtidens industrier og forsyninger.

De har egne produktionsfaciliteter og maskinpark, som gør dem i stand til at håndtere større emner. De har deres egen design- og udviklingsafdeling, med særlige kompetencer inden for teknisk know-how, kvalitetssikring og dokumentation samt fødevare – og drikkevandsgodkendte materialer.

Hvad en smed kan lave i stål, kan Dansk Plast lave i plast.

Dansk Plast har egne produktionsfaciliteter og råder over en stor maskinpark bl.a. CNC fræsere og stuksvejsemaskiner med en arbejdsbredde på 4-6 meter. Foto: Dansk Plast.

Dansk Plast har 25 medarbejdere, og arbejder indenfor renovering af eksisterende beton eller stål tanke, nyopførelse af plastbeklædte ståltanke, tanke i enten PE eller PP, kundetilpassede specialløsninger, CNC bearbejdning af alle former for plast, rørføringsarbejde, projektledelse samt design og beregningsarbejde.

Og de arbejder indenfor følgende brancher:

  • Vandværker
  • Forsyninger
  • Spildevand
  • Kemisk og farmaceutisk industri
  • Fødevareindustri
  • Olie & Gas
  • Vind
  • PtX
  • Aqua kultur (landbaseret fiskeopdræt)
  • Entreprenør (rørsvejsninger)

Med deres CNC fræser har Dansk Plast et væld af muligheder inden for fræsning af alle typer af plast og tykkelser. Foto: Dansk Plast

Her ses et eksempel på en kompleks konstruktion udført i plast og efter kundens ønsker og behov. Foto: Dansk Plast.

Bæredygtige produkter

Hos Dansk Plast arbejder de i øjeblikket på flere større projekter i både ind- og udland.

De har netop afsluttet forløbet “Klimaklar Produktion” igennem DI, og forventer offentliggørelse af ESG rapportering i første kvartal 2024.

Gennem det det seneste år har de oplevet et øget antal af forespørgsler inden for især vand- og specialløsninger. Det har givet en tilgang af helt nye kunder.

Dansk Plast ser ind i en lys fremtid, hvor de fokuseret skal tilpasse sig efterspørgelen af bæredygtige plastprodukter og nye markeder.