Carl Ras

Erhverv 20. februar 2024

”Hos Carl Ras går du ikke forgæves!”. Sådan lød mottoet i 1932, da Carl Rasmussen åbnede sin første butik, og det gør det stadig. Foto: Carl Ras.

Vil du vide mere?

Per Olesen

Erhvervskonsulent

Kontakt Per

Carl Ras er er en dansk, familieejet engrosvirksomhed og en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.

Siden 1932 har Carl Ras ekspanderet kraftigt og virksomheden har i dag i alt 28 butikker, knap 450 engagerede medarbejdere og hovedkontor i Herlev.

Carl Ras har altid arbejdet for at skabe en stærk kultur med fokus på høj faglighed og kunden i centrum.

Hos Carl Ras går du ikke forgæves!

Det har været Carl Ras' motto siden Carl Rasmussen åbnede sin første butik i 1932.

Carl Ras vil være håndværkernes foretrukne leverandør og rådgiver. Med forståelse for opgaverne, og med de rigtige produkter og unik service, er de med til at udvikle deres kunders virksomhed og branchen.

De er tæt på kunderne, fordi de ikke kun sælger produkter. De sælger løsninger. De er specialisten på markedet, og deres kunder serviceres under mottoet: Hos Carl Ras går du ikke forgæves!

I 2023 blev Carl Ras for andet år i træk kåret som Danmarks 2. bedste arbejdsplads for mellemstore virksomheder.

Direktør Gorm Rasmussen er 3. generation i familievirksomheden Carl Ras.

Carl Ras består også af virksomhederne 3 AKTIVE, der leverer værktøj og tilbehør til bygge- og anlægsbranchen, Engrosbeslag, der leverer beslag til døre og vinduesindustrien samt Jydsk Værktøj, der sælger værktøj og maskiner til metalindustrien og byggebranchen.

Desuden har Carl Ras investeret i det bæredygtige byggemarked Havnens Hænder i 2021 og genbrugsbyggemarkedet Genbyg i 2022, der nu alle er en del af Carl Ras-familien.

Arbejdsglæde er deres vigtigste værktøj!

Carl Ras’ passion for at være branchens bedste arbejdsplads mærkes, så snart man træder ind ad døren. Derfor er Carl Ras i 2023, for andet år i træk kåret som Danmarks 2. bedste mellemstore arbejdsplads i konkurrencen Great Place To Work®.

I samme konkurrence blev Carl Ras i 2022 desuden kåret med specialprisen ’Danmark bedste arbejdsplads til Inklusion’ – en anerkendelse for deres arbejde og særlige indsats for at hjælpe socialt udsatte borgere videre på arbejdsmarkedet.