1. Inspirationsartikler

The Answer is: 00101010

Job

Hos Trifork er de maks 42 (00101010) medarbejdere per kontor. Det fører til indbyrdes tættere relationer.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Hos Trifork Esbjerg løser de svære og mere komplekse softwareproblemer. Det høje niveau skyldes udviklernes lyst til at blive fagligt udfordret og hele tiden lære nye teknologier.

Rask må det gå, når Trifork skal bevare det faglige høje niveau og være først med de nyeste teknologier. Derfor dedikerer Trifork tid til at udvikle sine softwareudviklere. GOTO-konferencer, strategiture og hackerdays er blandt årets aktiviteter, hvor den enkelte udviklers personlige interesse får ekstra opmærksomhed. Til seneste sommerhus-hackerdays-tur blev projekter om smarthouses, Machine learning og Svelte nørdet igennem. Og hvis udvikleren vil afholde en talk, kan det ske til en af Triforks egne konferencer. Mulighederne for at forbedre sig er flere – også i det daglige arbejde.

I hverdagen stræber udviklerne efter at lære mere. De varetager derfor gerne projekter, der udfordrer deres viden og kompetencer, fordi den faglige udvikling motiverer dem. Denne lyst til at afprøve nye og flere teknologier, kodesprog eller teamroller skaber den brede palet af kompetencer hos Trifork Esbjerg.

En familiær arbejdsplads

Bag skærme, rubber ducks og legoklodser sidder Triforks Softwareudviklere i lokalerne Fortran, Cobol og C. Alle udviklere er Software Pilots. En parallel til Lodsen, der manøvrer skibe sikkert i havn. På samme måde hjælper Trifork sine kunder sikkert i mål. Men her er ingen kaptajn, der ene har kommandoen. Derimod arbejder de i mindre teams i tæt fællesskab.

Det tætte fællesskab er en kultur, som Trifork organiserer sig efter. Det betyder maks 42 (00010101) medarbejdere per kontor, der fører til indbyrdes tættere relationer. I Esbjerg beskriver de deres kontor som ’en lille familiær afdeling’ med afslappet atmosfære, plads til hinandens personligheder, og hvor de passer godt på hinanden.
Rundt om frokostbordet er der ofte samtaler om 3D printere, den nyeste teslamodel, Triforks fælles Counter Strike-hold eller en, der fortæller om sit fritidskodeprojekt – hyppigt krydret med en pun eller tre.

I det tætte fællesskab hører også et mere ligeværdigt forhold til ledelsen. Et forhold, der bidrager til det uformelle arbejdsmiljø, og som for udvikleren betyder større indflydelse på sine arbejdsopgaver eller faglige udvikling. Dertil er der ikke er langt fra ønske til handling.

Træhuset på Esbjerg Brygge

Fremtidens Trifork Esbjerg ligger på Esbjerg Brygge, hvor du kommer til at kende Trifork på træbygningen. En lokation nærmere på havnen og tættere på byens centrum.
Både gamle og nye esbjergensere på Trifork-kontoret beskriver Esbjerg som en stor by, der har det hele – dog uden storbyens larm. Naturen, billige huspriser og god tilflytterservice skildrer også Esbjerg By.

Med et nuværende hold på 14 medarbejdere er der plads til endnu flere. Især hvis du som softwareudvikler nyder at afprøve nye teknologier, ønsker at blive udfordret, have ansvar og være i et softwarehus med godt socialt samvær. Og ikke mindst er klar på at nørde med de svære og mere komplekse softwareproblemer.

Job hos Trifork i Esbjerg

Hos Trifork søger de løbende dygtige medarbejdere. Lige nu har de en ledig stilling i Esbjerg som Fullstack Softwareudvikler.

Ledige jobs hos Trifork