Kulturskolen Esbjerg tilbyder en bred palet af muligheder: Alle børn skal have mulighed for at udfolde sig kreativt

Samarbejder med skolerne

– Når det kommer til udvikling af talenter, er det vores fornemmeste opgave at give de unge de allerbedste rammer og undervisere. Og så ellers holde fingrene væk og lade dem blomstre. Med alle andre børn i kommunen prøver vi at give dem så meget kulturel dannelse som muligt. Jeg mener faktisk, vores hovedopgave ligger her. Vi tilbyder også at komme ud på skolerne og samarbejde med lærerne. Hvis du bor i Bramming for eksempel, er det jo ikke sikkert, du har mulighed for at komme helt til Islandsgade i indre by flere gange om ugen, siger Inger.

Blandt de unge, der går på Kulturskolens grundkurser, er 16-årige Emil Dorf Brinch og 18-årige Helena Lindegaard Starup. Begge har gået på Kulturskolen i adskillige år, men for Emil er det første år på grunduddannelsen, mens det for Helena er andet år.

Emil gik ud af niende klasse i sommers og helliger sig nu klaveret og Hammondorgelet på Musikalsk grundkursus fuldstændig, mens Helena går i 3.g samtidig med, at hun tager Billedkunstnerisk grundkursus. Der er undervisning cirka syv timer om ugen samt en del forberedelsestid, og Helena får det til at gå op med gymnasiet via den såkaldte Esbjergordning. Ordningen hjælper de unge i byen med at kombinere talentudvikling og uddannelse. Det betyder bl.a., at hun får godkendt fravær, når hun er på Kulturskolen.

Stort netværk

Helena overvejer at begynde på universitet i Aarhus frem for at søge ind på et kunstakademi:

– Men uanset, hvad jeg vælger, har BGK givet mig nogle kompetencer og muligheder, som jeg ikke ellers havde haft, og som jeg altid vil kunne trække på. Jeg har for eksempel et fotografjob på gymnasiet. Desuden har jeg fået en plads i bestyrelsen i KUUF (Esbjergs Kulturelle Ungdomsfond, red), som er med til at muliggøre unges ideer til events i Esbjerg. Så uddannelsen har virkelig hjulpet mig med at åbne et netværk op, jeg kan bruge resten af livet, uanset hvilken retning jeg vælger at gå uddannelsesmæssigt.

Emil derimod går benhårdt efter at komme ind på et musikkonservatorie, for som han siger:

– Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal. Det er det her, jeg er god til.

Han kan søge om optagelse, når hans undervisere vurderer, at han er klar.

Begge fremhæver, ud over det faglige niveau, også fællesskabet på skolen som noget helt særligt.

– Jeg har startet et band med nogle, jeg ikke kendte i forvejen. Vi kan øve i kælderen alle døgnets timer, fortæller Emil og bliver suppleret af Helena:

– Skolen er også ret god til at kombinere aktiviteter på tværs af fagene, hvilket er helt vildt fedt.

Selvom hun går på billedkunstlinjen, står hun ikke foran et lærred og maler. I stedet specialiserer hun sig lige for tiden i videoværker.

–  På den måde er uddannelsen meget bred og giver mange forskellige kompetencer, slår hun fast.

Begge kalder Kulturskolen ”et virkeligt fedt sted”, og fortæller, at de har en nøgle, så de kan komme og gå helt som det passer dem.

– Vi må bare ikke sove på skolen. Eller så skal vi i hvert fald give besked. Det har vist noget med brandsikkerheden at gøre, siger Helena med et smil.

Erhvervslivet støtter

De begyndte begge på Kulturskolen som børn. Emil på Musikalsk forskole i 0. klasse. Helena til billedkunst fordi hendes veninder gerne ville. Ikke fordi hun troede, hun havde et særligt talent for det. Hun endte med at blive hængende, hvor de fleste af veninderne faldt fra.

For Inger er det da også helt essentielt, at børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med kulturen, for nogle vil måske opdage, at de både har talent og interesse.

– Børn skal have lov til at udfolde sig kreativt, og det vil vi så gerne hjælpe dem med. Vi oplever også, at Esbjerg støtter op om os. For eksempel er erhvervslivet flinke til at udlåne lokaler, hvor vi kan udstille, og vi har sågar fået lov til at låne en tidligere bowlinghal. Det giver nemlig også de unge helt særlige kompetencer at lære, hvordan man får en udstilling stablet på benene.