1. Inspiration

Esbjergs midtby er unik: Den kan vi virkelig være stolte af

Kultur og fritid

Det centrale Esbjerg er spækket med interessante bygninger, som gør midtbyen til et arkitektonisk unikum. Det gamle posthus og den gamle bank på Torvet er to af de flotte eksempler på den historicistiske byggestil, som præger byen. Foto: Gitte Lindeborg

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Esbjerg har ofte måtte høre for, at byen ikke er pæn eller historisk. Men bygningerne i det centrale Esbjerg er faktisk udpeget som unikke på landsplan, da der ingen andre steder er så mange bygningsværker samlet, som alle repræsenterer én bestemt arkitektonisk stilart. Vi har god grund til at være stolte af vores by, som er fyldt med med flotte og interessante bygninger, mener museumsinspektør.

Esbjerg er Danmarks yngste storby med godt 150 år på bagen. Netop byens alder og det faktum, at den opstod på få årtier efter havnenes anlæggelse fra slutningen af 1860’erne, er ofte blevet brugt som en forklaring på, at man ikke finder samme harmonisk og historisk autentiske byrum som i eksempelvis Ribe og andre ældre købstæder.

Men den fortælling er faktisk ikke sand. Tværtimod har Esbjergs opståen og unge alder gjort byen arkitektonisk unik. De første årtier var nemlig præget af stor aktivitet, der ligefrem udviklede sig til et sandt byggeboom. Det betød, at byggeriet i 1880’erne og 90’erne buldrede derudad i en periode, der er blevet kendt som Esbjergs ’amerikanske’ periode, hvor befolkningstallet voksede eksplosivt og byen blev kraftigt udbygget med bl.a. skoler, kirker og ting- og arresthus.

Selvom det hele endte med et økonomisk krak omkring 1900, stod der nu en by, der var skudt op inden for relativt kort tid, og som derfor bar meget tydeligt præg af den stilart, der var moderne i perioden: Historicismen. Esbjergs dominerende bygningsarv fra byens første intense byggeperiode, består derfor af bygninger, der alle repræsenterer den specifikke arkitektoniske stilart. Det er helt unikt for Esbjerg at en så stor del af bygningsarven i centrum er historicistisk.

”Det centrale Esbjerg er unik, da vi har en meget helstøbt bykerne, som har den mest intakte og homogene helhed i forhold til den historicistiske stil. Det skyldes, at man har været ambitiøse og havde en enormt bevidst byplanlægning fra start, hvor man havde gjort sig en masse tanker om byens udformning. Man lavede tidligt regler for bl.a. hvor høje husene måtte være i forhold til gadens bredde, så man sikrede, at proportionerne var tilpasset hinanden, hvilket sikrede lys og luft. Det har været med til at skabe den by, vi har i dag med en række særlige kvaliteter, som gør, at det centrale Esbjerg er udpeget til særligt bevaringsværdigt kulturmiljø både af Slots – og Kulturstyrelsen og af Esbjerg Kommune,” fortæller Mette Slyngborg, som er museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer, der i øjeblikket har en særudstilling på Esbjerg Museum, som fortæller om, hvordan byens arkitektur og planlægning har skabt den by, vi kender i dag.

Esbjerg blev ikke planlagt som by, da man besluttede at anlægge en havn og jernbane. Da Esbjergs første byplan blev udarbejdet i 1870, blev Torvet placeret midt mellem byens to knudepunkter, Havn og banegård. Byplanen, der blev skabt efter klassiske forbilleder som et skakbræt, blev starten til Esbjergs lige gader og karréer.

Ting- og Arresthuset er opført i stilen historicisme i 1892 med et tysk gotisk inspireret formsprog. Det imposante bygningsværk står med sit knap 30 meter høje tårn, små spir med finurlige kupler, gesimser og kamtakker som et kraftfuldt udtryk for den fremstormende by, der i tiden fra havnen blev anlagt i 1868 voksede eksplosivt.

Stjal med arme og ben

Den historicistiske stilart, som præger Esbjerg midtby og var fremherskende i Danmark i perioden 1850-1920 og i Esbjerg lidt længere, er kendetegnende ved, at inspirationen kom fra udlandet og byggestilen var mere fransk, italiensk eller schweizisk end dansk og ofte var en sammenblanding af flere stilarter. Derudover gjorde man stor brug af dekorative detaljer og virkemidler, som for eksempel tårne, smukt udskårne udhæng fra tagene, fint murede detaljer, cementdekorationer og pyntebindingsværk.

”Man kopierede og stjal med arme og ben fra tidligere tider og andre steder, bl.a. fra Grækenland, Rom, Frankrig og Tyskland, og man gik meget op i detaljer og symboler. Det giver mange forskellige udtryk og giver noget til øjet og sanserne. Noget af de karakteristiske ved stilen er, at man ofte udtrykker, hvad bygningen indeholder, så man via symbolerne og detaljerne viser, om det eksempelvis er en skole eller et elværk,” forklarer Mette Slyngborg om byggestilens kendetegn.

Datidens arkitekter skabte i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet en lang række flotte huse, som var inspireret af de store europæiske stilarter. Vandtårnet er eksempelvis en kopi af et hjørnehus i Nürnberg fra 1300-tallet, den gamle bank på Torvet er tegnet med inspiration fra et palads i Siena, mens ting- og arresthuset på Torvet er i flamsk gotik og posthuset på hjørnet overfor i dansk herregårdsstil.

Vandtårnet er opført 1896-97 efter tegninger af en af byens mest prominente og foretagsomme arkitekter i perioden, C. H. Clausen. Tårnet er i høj grad en kopi af det middelalderlige borgerhus Haus Nassau i Nürnberg.

Det gamle elværk, som i dag huser Syddansk Musikkonservatorium, er fra 1907, og en bygning fra den historicistiske periode, inspireret af nyklassicismen, tegnet af C.H. Clausen, som har været arkitekt på mange af byens officielle bygninger. Bygningen er rigt udsmykket med gesimser, frisebånd og granitsøjler. Det er Esbjergs store, historiske arkitekt, C.H. Clausen, der har tegnet værket, både det oprindelige, og de tilbygninger der kom til efterhånden, indtil den sidste tilføjelse i 1931.

Stolthed og bevidsthed

Selvom både Esbjerg og den historicistiske stilart igennem tiderne har været udskældt, og historicismen er blevet kaldt smagløs og stilforvirring, er der i dag langt større anerkendelse af såvel stilen som Esbjergs bybillede.

”I dag er der en meget større bevågenhed om og respekt for Esbjergs særegne udtryk, og der kommer arkitekter og folk fra hele landet for at se bygningerne i det centrale Esbjerg,” lyder det fra Mette Slyngborg, der også mener, at esbjergenserne burde være mere bevidste om og stolte af deres by.

”Det er vigtigt at fortælle om, fordi jo mere vi ved, jo mere stolte bliver vi af vores rødder. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får øjnene om for alt det smukke og historisk interessante, da det har betydning for, hvordan vi oplever byen, og fordi vi skal have respekt for det og passe på det. Vi har en by med en masse fantastiske kvaliteter, som vi godt kan være stolte af,” mener museumsinspektøren, hvis egne yndlingsbygninger er villaerne i Kirkegade og de mange fine institutionelle bygninger som missionshuset, elværket, banken og ting- og arresthuset.

HISTORICISME

Historicisme, inden for arkitektur overordnet betegnelse for brugen af fortidige stilarter og elementer. Begrebet kan også beskrive arkitekturen mellem 1820 og ca. 1900, da der blev gjort brug af historiske stilarter fx nygotik, nyrenæssance og nationalromantik.

1800-tallets nye herskende klasse, borgerskabet, ønskede at manifestere sin magt også i arkitekturen, men uden tradition for egne symboler søgte man dem andetsteds.

Tidens øgede kendskab til historien, nationalfølelse, inderligere religiøsitet og romantikkens sværmen for fortiden bidrog dog til, at man begyndte at anvende andre end de antikke stilarter.

Det karakteristiske ved historicismen er, at alt var tilladt. Man lånte med arme og ben fra andre stilarter og perioder, og det giver en detaljerigdom, som i dag kan virke næsten helt eventyrlig. I løbet af 1920’erne og 30’erne gik man væk fra at bygge på den måde. Man ønskede enkelthed og anså nu den store detaljerigdom og stilsammenblanding som smagløs.

Kilder: Esbjerg Museum og Den Store Danske