1. Inspirationsartikler

Din Forsyning

Erhverv

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

DIN Forsyning er ét af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Hver dag leverer vi varme og rent vand, og vi håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune er det os, der står for affald og genbrug.

Vi er 260 medarbejdere, der arbejder målrettet for en bæredygtig udvikling. Tidligere var vores øverste mål sikker drift. Nu sikrer vi en stabil drift samtidig med, at vi omstiller vores forretning til at bidrage til et bæredygtigt samfund. Derfor siger vi, at vi går fra dygtige til bæredygtige.

Vores ydelser er tæt forbundne med vores natur og miljø. Det forpligter. Derfor arbejder vi målrettet med bæredygtighed og grøn omstilling i vores forretning, og vi stiller høje krav både til os selv og til dem, vi arbejder sammen med. Vi fokuserer på at udnytte ressourcerne mest muligt, minimere brug af fossile materialer og sikre en fleksibel forretning.

Kom med på rejsen fra dygtige til bæredygtige

Rejsen fra dygtige til bæredygtige kræver et stærkt hold af medarbejdere, der brænder for at arbejde for en mere bæredygtig verden.

Som vores kommende kollega får du mulighed for at påvirke den måde, vi gør tingene på. Vi tror på, at vi opnår de bedste resultater, når beslutningerne træffes af dem, der har den største viden. Derfor er det vigtigt, at du involverer dig og sætter din viden i spil, især når du kan se, at vi kan løse en opgave bedre, smartere eller med færre ressourcer. Det kræver både ansvar og mod, men du kan altid regne med, at gode kolleger står klar med en hjælpende hånd.

Hvem har vi brug for?

Der er stribevis af faglige kompetencer, som er interessante for os, når vi søger nye kolleger. Vi har brug for ingeniører, maskinmestre, smede, elektrikere, vvs-installatører, driftsoperatører, regnskabskyndige, it-medarbejdere og mange flere.

Eksempelvis har vi løbende behov for nye kompetencer til vores store arbejde på Esbjerg Havn med at opbygge Fremtidens Fjernvarme, der skal erstatte det kulfyrede Esbjergværket.

Job hos Din Forsyning

Se de ledige stillinger hos Din Forsyning

Din Forsyning