1. Inspirationsartikler

Jacob A. Riis: Danmarks mest betydningsfulde udvandrer

Kultur og fritid

Jacob A. Riis i sine velmagtsdage i New York cirka 1900. Foto: National Portrait Gallery, Smithsonian Institution

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Meget få danskere kender navnet Jacob A. Riis. Men i USA betragtes manden, der var tætte venner med præsident Theodore Roosevelt, som en af de vigtigste personligheder i amerikansk historie. Nu skal et nyt museum i Ribe øge kendskabet til den danske kriminalreporter og samfundsreformator, der rejste fra Ribe til USA i 1870

I 1870 rejste den 21-årige tømrersvend Jacob A. Riis fra sin hjemby Ribe med kun 40 dollars på lommen. Tre uger senere – den 5. juni – gik han i land i New York. Her blev han i løbet af de efterfølgende 40 år en af Amerikas mest berømte og anerkendte mænd. Det til trods er manden, der blev tætte venner med præsident Theodore Roosevelt, som kaldte ham ”den ideelle amerikaner”, nærmest ukendt i Danmark.

Det bliver der dog ændret på, når Sydvestjyske Museer den 29. juni slår dørene op til Jacob A. Riis Museum i det centrale Ribe – i den smukke 1500-tals karré Quedens Gaard, som Sydvestjyske Museer ejer. Her kan danske og internationale besøgende blive klogere på dansk-amerikaneren og hans fascinerende historie.

En vigtig person i amerikansk historie

Det var en ulykkelig og ugengældt kærlighed til rigmandsdatteren Elisabeth, der fik Jacob A. Riis til at sætte kurs mod Guds eget land. Mens andre lykkesmede på denne tid søgte mod Esbjerg, hvor man netop var begyndt at anlægge havn, eller mod København, hvor Jacob A. Riis selv var blevet udlært, havde den unge ripenser brug for at komme længere væk.

"Jeg skurer", svarede Katie, da hun blev spurgt om, hvad hun bestilte. 9-årige Katie boede sammen med sine tre ældre søskende. Moderen var død, og børnene flyttede, da faderen fik en ny kone. Katie stod for husholdningens rengøring og madlavning. Foto: Museum of the City of New York

Manden havde sovet i kælderen sammen med to andre i tre år. Sengen var en madras lagt på to planker, som lå på tværs af to vandtønder. Gulvet var aldrig tørt, og Riis skrev, at end ikke ”den mindste stråle dagslys fandt derned”. Foto: Museum of the City of New York

Derfor rejste han til New York, hvor han fik job som journalist og kriminalreporter i Lower East Sides slumkvarterer, der på det tidspunkt var verdens tættest befolkede område. Her oplevede – og dokumenterede – Jacob A. Riis de negative effekter af den industrielle udvikling på tæt hold. Og i stedet for blot at skrive om børnearbejde, elendige boligforhold, sult, dårlig vandforsyning, korruption og kriminalitet, supplerede han som en af de første sine utallige hårdtslående artikler med barske fotografier, som han tog fra mørke lejligheder, skumle værtshuse og overbefolkede overnatningssteder og arbejdspladser.

– Da man opfandt blitzen, blev det muligt også at tage fotografier i mørke. Det brugte Jacob A. Riis som en af de første i 1887 til at koble ordets magt sammen med fotografiske beviser – for at understrege sine pointer. Det var netop brugen af fotografier, der dengang gjorde ham til pioner, og som gør ham aktuel i dag. Han var en samfundsreformator, der ved hjælp at billeder satte de fattige indvandreres elendige boligsituation på dagsordenen og italesatte behovet for sociale reformer, fortæller Flemming Just, direktør for Sydvestjyske Museer, om danskeren, der betegnes som en af de vigtigste personligheder i USA’s historie:

– Fra omkring 1890 og frem til Første Verdenskrigs afslutning i 1918 bredte der sig en erkendelse af, at bl.a. boligforhold, børnearbejde, sundhedsforhold og arbejdsforhold skulle reguleres. Med sin bog ”How the Other Half Lives” blev Jacob A. Riis en af de mest kendte socialreformatorer på denne tid, og en amerikansk historiker har siden da fremhævet bogen som en af de fem-seks bøger, der har bidraget til at skabe størst samfundsmæssig forandring i Amerika, forklarer han.

– Jacob A. Riis er på mange måder Ribes stolte søn – selvom danskerne ikke rigtig kender ham endnu. Derfor var det oplagt at skabe et museum om ham i hans barndomshjem. Det bliver dog ikke et ”memorial house” fyldt med hans gamle ting. I stedet bliver det et museum om, hvorfor han gjorde en forskel, og hvorfor han stadig er relevant den dag i dag – hvordan hans tanker kan perspektiveres til det samfund, vi lever i i dag. Ligeledes får man som besøgende et indblik i New York i slutningen af 1800-tallet, og i en af baggårdene skaber vi et New Yorker-miljø anno 1890. Samtidig sætter vi fokus på det Ribe, Jacob A. Riis forlod – og hvilken rolle Ribe spillede for den reform-tænkning, han bragte til USA. Endelig beskriver museet også hans kærlighedshistorie, der er som taget ud af en Hollywood-film, fortæller Flemming Just med henvisning til historien om Jacob A. Riis og hans udkårne. Han endte nemlig med i sidste ende – mod alle odds – at få sin Elisabeth, og parret kunne i 1901 fejre sølvbryllup i deres fælles amerikanske hjem.

Et indblik i 1800-tallets New York

Det nye museum i Quedens Gaard er en del af et større udviklingsprojekt, der også omfatter henholdsvis et internationalt heksemuseum om Ribes heksehistorie, der åbner i 2020, samt et tredje nyt museum, hvis tema endnu ikke er offentliggjort. Men selvom Jacob A. Riis Museum faktisk får adresse i hovedpersonens eget barndomshjem, skal man som besøgende ikke forvente at træde ind i en tro kopi af et ripensisk familiehjem i 1800-tallet.

Jacob A. Riis Museum

Billedet ”Bandits’ Roost” er blevet indbegrebet af 1800-tallets New York-underverden, og i filmen ”Gangs of New York” fra 2002 har instruktøren Martin Scorsese genskabt billedet på lærredet.

For Riis var kælderrummet som en levende begravelse: Far, mor og to børn klumpede sig sammen med en seng, et komfur, en barnevogn og et gammelt bord. Luften var så tung, at vinduerne drev af vand.

Begge fotos: Museum of the City of New York.

Museum of the City of New York

Fotografierne er fortsat aktuelle

Den dansk-amerikanske reporter døde i 1914 og gik i mange år lidt i glemmebogen, da Amerika efter Første og Anden Verdenskrig fik andre samfundsmæssige udfordringer at koncentrere sig om. I 1970’erne blev interessen for Jacob A. Riis dog igen vakt til live, da diskussionen om dårlige boligforhold, slum og byplanlægning igen kom på den politiske dagsorden – samtidig med at der i 1973 blev udgivet en bog om hans fotografier. At Sydvestjyske Museer nu kan dedikere et helt museum til den hidtil ukendte dansker, er for museumsdirektøren en over ti år gammel drøm, der bliver til virkelighed.

– Jacob A. Riis regnes i dag for at være en af fotojournalistikkens pionerer. Samtidig er mange af de tematikker, han behandlede i sin samtid, i høj grad relevante i dag: Han var meget optaget af diskussionerne om indvandring og klasseskel, ligesom der er flere direkte sammenlignelige forhold i datidens og nutidens overvejelser omkring byplanlægning og offentlig sundhedsregulering. Derfor er hans historier og fotografier også aktuelle den dag i dag – og vi glæder os til at dele dem med både danske og internationale besøgende, understreger Flemming Just.

Praktisk information

Jacob A. Riis Museum indvies torsdag d. 27. juni af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Museet åbnes for offentligheden lørdag d. 29. juni. Museet har modtaget over 18 mio. kr. i fondsstøtte til udstillinger og film.

I øjeblikket produceres der en dokumentarfilm om Jacob A. Riis. Filmen skal vises på DR i det nye år og skal efterfølgende sælges internationalt.

Jacob A. Riis Museum er en del af Sydvestjyske Museer, der er et statsanerkendt kulturhistorisk museum i Esbjerg Kommune og har en lang række udstillingssteder samt det arkæologiske ansvar i Esbjerg, Fanø, Vejen og Billund Kommune.