1. Inspirationsartikler

Ansigt til ansigt med virksomhederne

Studerende

Det kan være en smule angstprovokerende at stå ansigt til ansigt med de virksomheder man drømmer om at arbejde for.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Knap 1.000 unge studerende og andre jobsøgende, valgte at tage til Karrieremesse Esbjerg i september 2017, for at møde mere end 50 virksomheder.

En smule angstprovokerende

”Det er en smule angstprovokerende at skulle møde alle virksomhederne ansigt til ansigt!”

Sådan lød den umiddelbare reaktion fra 28-årige Katrine Ottesen, der i september var taget til Karrieremesse Esbjerg med den gratis messebus fra Kolding. Replikken blev dog leveret med et smil – for hendes forventninger til dagen var store:

“Jeg glæder mig. Jeg har indtryk af, at der er mange muligheder i Esbjerg. Det er jo landets femte største by – og samtidig er det en kommune i vækst. Det betyder tit, at man er klar til at satse lidt”, forklarede Katrine, der er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Katrine, der har studeret i Aarhus men nu bor i Kolding, ankom særdeles velforberedt til Blue Water Dokken.

“Jeg har lavet en lille folder om mig selv for at vise, hvad sådan en som mig kan. Samtidig har jeg selvfølgelig læst om virksomhederne hjemmefra”.

Karrieremesse Esbjerg

Hør mere om dine karrieremuligheder i Esbjerg og omegn til Karrieremesse Esbjerg. Messen finder sted hver år den sidste torsdag i september.

Se mere

“Jeg regner med at møde en masse nye mennesker og blive inspireret – og forhåbentlig får jeg en kaffeaftale eller to i hus. Min taktik er først at gå målrettet efter de virksomheder og organisationer, jeg har udset mig – bl.a. politiet – og herefter at komme i snak med en masse forskellige, fortalte hun om dagens plan for at udforske karrieremulighederne i Esbjerg”.