1. Arrangementer

LinkedIn: Øg dit netværk og skab mere salg!

Tirs. 18. juni 2024
kl. 09.00 - 12.00

Riggen (lokale Energien)
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø

Tilmeld

LinkedIn: Øg dit netværk og skab mere salg

Vil du vide mere?:

Gitte Muf

Iværksætterkonsulent

Kontakt Gitte
Tilmeld

Pris

  1. Iværksætter (CVR nummer under 3 år, eller intet CVR)

    Gratis

  2. Medlem af Business Esbjerg

    Gratis

  3. Ikke medlem af Business Esbjerg

    1.450,00 DKK

  4. Vil gerne være medlem af Business Esbjerg

    Gratis

Vil du lære, hvordan du kan bruge LinkedIn som et effektivt værktøj til at markedsføre dig, din virksomhed og tiltrække potentielle kunder?

På denne formiddag  vil du opnå en forståelse for, hvordan du får det optimale ud af LinkedIn og udnytter de muligheder LinkedIn giver i forhold til at skabe mere synlighed omkring dig og din virksomhed.

Du lærer, hvordan du kan bruge LinkedIn til at profilere både dig og din virksomheden, og hvilke muligheder virksomhedssiden giver dig. Du vil også blive introduceret til de forskellige typer af opslag, og hvilke der virker. Afslutningsvist vil du komme til at arbejde med søgemotoren i LinkedIn og du vil få en forståelse af, hvordan denne kan bruges til at finde dine næste kunder.

Du vil på dagen få en forståelse af:

  • LinkedIn her i 2024
  • Hvordan bliver din virksomhed synlig på LinkedIn
  • Tips til din personlige profil
  • Kort om virksomhedssider
  • Hvilke typer af opslag kan du lave og hvad virker?
  • Betalt annoncering og muligheder for at få dit budskab ud (herunder det nye annonceformat – Thought Leader Ads)
  • Brug netværket og få møder

Undervisningen bliver afviklet i et praksisnært perspektiv, således du undervejs får mulighed for at arbejde konkret med de emner, der bliver forklaret. Det er derfor vigtigt, at alle deltagere medbringer bærbar pc/Mac (ikke iPad eller Smartphone).

Målgruppe

Dig, der ønsker at skabe mere synlighed omkring din virksomhed eller dig selv som ejer. Eller bare ønsker en større forståelse af, hvordan du kan bruge LinkedIn. Det kræver ikke større kendskab til LinkedIn, men du skal inden have en profil og kunne navigere i LinkedIn.

Program:

  1. 08:45 - 09:00 Registrering og morgenmad
  2. 09:00 - 12:00 Dagens oplæg
  3. 12:00 Tak for i dag

Om underviseren

Kasper Hundebøl Hamann arbejder både strategisk og helt lavpraktisk med de sociale medier i det esbjergensiske firma Hundebøl Hamann ApS.

Kasper er en erfaren underviser og har gennem de sidste 22 år arbejdet i web- og reklamebranchen. Han rådgiver dagligt kunderne om, hvad der skaber synlighed og målbar effekt på de sociale medier.

Tirs. 18. juni 2024
kl. 09.00 - 12.00

Riggen (lokale Energien)
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø