1. Arrangementer

Inviter en ven med til Vadehavet

Lør. 20. december 2025
kl. 07.00 - 15.30

Afgang fra Museumspladsen 
Museumspladsen, Nørregade, 6700 Esbjerg

Som medlem af Business Esbjerg har du en unik mulighed for at invitere en ven på luksusudflugt den 20. december. Turen går til Mandø med østerplukning, bobler og derefter forplejning og hygge på Vester Vedsted Vingård.

Vil du vide mere?:

Birgit Bech Jensen

Kommunikationschef

Kontakt Birgit

Pris

  1. Alle deltagere

    Gratis

Hvem vil du invitere med til en oplevelse i Vadehavet? Som medarbejder i en af vores medlemsvirksomheder kan du invitere en ven med på vores oplevelsestur til Vadehavet.

Vi inviterer til en dag med forkælelse fra øverste hylde, hvor der skal plukkes østers, vi skal tilberede dem over grill og spise frokost på fantastiske Vester Vedsted Vingård.

Tag bussen fra Esbjerg, eller stød til på Vadehavscentrets parkeringsplads. Herfra kører vi i bus til Mandø og på jagt efter Vadehavets guld: østers.

Vi vandrer samlet fra diget på Mandø og ud til østersbankerne. Efter ca. 2 km ankommer vi til østersbankerne. Her indsamler vi østers, og spiser et par stykker til et glas bobler, som selvfølgelig åbnes med sabel.

Med sækken fuld af østers, går turen retur til fastlandet, til Vester Vedsted Vingård, hvor I bliver guidet i hvordan østers kan tilberedes, så alle kan være med!

Marie og hendes mand, køkkenchefen Xavier, serverer en lækker frokost og lidt af husets egen produktion, inden dagens program slutter og bussen kører mod Esbjerg igen.

Program:

  • 07.00: Afgang med bus fra Museumspladsen, Nørregade, Esbjerg
  • 08.00: Opsamling af dem, der er kørt i egen bil på Vadehavscentrets parkeringsplads, Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 Ribe. Derefter fælles kørsel i bus til Mandø
  • 10.30: Kørsel fra Mandø i bus til Vester Vedsted Vingård
  • 14.30: Programmet slutter. Bus kører til Esbjerg via Vadehavscentrets parkeringsplads.

Arrangementet laves i samarbejde med Annette Posselt fra GoToDenmark.

Dato:

  • 20. december
  • Tidspunkt: kl. 7-15.30 (Esbjerg) eller kl. 8-14.30 (Vadehavscentret v. egen kørsel)

Praktisk:

Påklædning tilpasset dagens vejr. Minimum gummistøvler, gerne vaders.

I får udleveret handsker, sæk til indsamling af østers, champagneglas (til låns) og østersknive.

Du skal være ansat hos en af Business Esbjergs medlemsvirksomheder, og din ven skal være maks. 35 år, bosiddende i en anden kommune end Esbjerg og have gennemført eller være i gang med en uddannelse.

Du kan tilmelde dig lodtrækningen om en luksusudflugt for dig og en ung ven udefra til Mandø med østerplukning og bobler og derefter forplejning og hygge på Vester Vedsted Vingård. Vi samler alle tilmeldinger og trækker lod om billetterne fredag d. 5. december kl. 12.

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at tilmelde dig via tilmeldingsformularen her på siden. Bemærk du kan max vælge 1 billetpakke som består af 2 billetter.

Vi har i alt 20 billetpakker, der bliver uddelt via lodtrækning den 5. december kl. 12.

Betingelser

  • Alle medarbejdere i Business Esbjergs medlemsvirksomheder kan deltage
  • Gæsten du inviterer med skal:
    • være under 35 år
    • bo i en anden kommune end Esbjerg
    • have taget eller være i gang med en erhvervs- eller videregående uddannelse.
  • Præmien kan ikke ombyttes til kontanter
  • Vinderne findes ved lodtrækning blandt alle som har deltaget senest den 5. december kl. 12.
  • Kontaktdata bliver udelukkende brugt til at kontakte vinderne
  • Vinderne får direkte besked og nærmere information i uge 50.

Lør. 20. december 2025
kl. 07.00 - 15.30

Afgang fra Museumspladsen 
Museumspladsen, Nørregade, 6700 Esbjerg