Bluebyte

Erhverv 07. maj 2025

Bluebyte – din lokale it-partner med fokus på sikkerhed, nærhed og inspiration.

Vil du vide mere?

Mikael Kirk Simonsen

Erhvervskonsulent / Investment Manager

Kontakt Mikael

Bluebyte er en Esbjerg-baseret it-virksomhed med speciale i hardware, support og sikkerhedsløsninger til både små og mellemstore virksomheder. Med rødderne solidt plantet i Sydvestjylland har de siden 2005 leveret driftssikre og gennemtænkte it-løsninger med fokus på personlig support og høj faglighed.

Bag Bluebyte står et team på 30 engagerede og specialiserede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for deres kunder. De tror på værdien af tæt samarbejde og langsigtede relationer – både internt og eksternt.

De hjælper dagligt virksomheder med alt fra indkøb af pc’er og servere til hosting, Microsoft 365 og cybersikkerhed – og går aldrig på kompromis, især når det gælder it-sikkerhed.

Hos Bluebyte får du ikke bare en helpdesk – du får en fast, tilknyttet tekniker, som kender dig og din virksomhed. Det betyder hurtig respons, færre fejl og et trygt samarbejde, hvor de tager ansvar for din it-drift.

Bluebyte adskiller sig ved at kombinere lokal forankring med højt specialiseret viden. Deres løsninger er ikke masseproducerede – de er skræddersyet, og de arbejder altid tæt sammen med kunden for at finde den rigtige løsning.

Bluebyte tror også på værdien af inspiration og videndeling. Derfor har de skabt et helt inspirationsunivers, hvor de løbende deler korte videoer med tips og tricks til at blive mere effektiv med de Microsoft-værktøjer, mange allerede har adgang til. De afholder månedlige webinarer og arrangerer jævnligt seminarer og større events, hvor de gør brugerne dygtigere, mere opmærksomme og mere effektive i hverdagen.

Bluebyte støtter op lokalt om idrætsforeninger og større sportsklubber og er blandt andet hovedsponsor ved Team Esbjerg Elitehåndbold.

Cyber Security Day

Bluebyte har netop afholdt Cyber Security Day i Esbjerg for anden gang – en dag med fokus på de stigende digitale trusler og hvordan virksomheder konkret kan styrke deres forsvar.

Over 100 virksomhedsejere, IT-ansvarlige og beslutningstagere deltog for at blive klogere på, hvad der rører sig inden for cybersikkerhed netop nu.

Derudover oplever de stor interesse for Microsoft Copilot, og de hjælper flere og flere virksomheder med at få konkret værdi ud af AI i hverdagen.

Vil du vide mere om Bluebyte? Se deres hjemmeside