1. Arrangementer

Go’ Morgen med Business Esbjerg: Sådan udvikler du din virksomhed med AI

Tors. 09. oktober 2025
kl. 08.00 - 11.00

Riggen
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø

Tilmeld

Kom med til uformelt morgennetværk, der er åbent for alle medlemmer af Business Esbjerg. Vi giver morgenmad og sætter rammerne for et godt netværksmøde.

Vil du vide mere?:

Victor Holm Bak

Erhvervskonsulent

Kontakt Victor
Tilmeld

Pris

  1. Medlemmer

    Gratis

  2. Vil gerne være medlem af Business Esbjerg

    Gratis

AI er ikke længere kun for de teknologitunge virksomheder med store udviklingsafdelinger og dybe lommer. Tværtimod – kunstig intelligens har nu fundet vej til hverdagen i små og mellemstore virksomheder over hele Danmark. Men hvordan kommer man som virksomhed i gang? Hvor ligger potentialerne, og hvad kræver det egentlig for at få værdi ud af AI – i praksis?

Go’ morgen med Business Esbjerg, er et åbent netværk, hvor alle medlemmer af Business Esbjerg har mulighed for at deltage. Du vurderer fra gang til gang om du har mulighed for at deltage. På denne måde vil du komme til at netværke med mange forskellige mennesker.

Emnet for dagen: Sådan udvikler du din virksomhed med AI

Business Esbjerg og DataPilots inviterer dig til et engagerende morgenarrangement, hvor vi gør AI konkret, forståeligt og anvendeligt.

Vi dykker ned i den nyeste udvikling inden for kunstig intelligens og præsenterer cases, hands-on-værktøjer og indsigter, der giver dig et klart billede af, hvordan AI kan skabe vækst og effektivisering i din virksomhed. Uanset om du er nysgerrig nybegynder eller allerede i gang med AI, vil du få takeaways du kan bruge til det næste skridt.

Det er dog en forudsætning, at du har grundlæggende kendskab til brug af AI, såsom ChatGPT, CoPilot eller lignende.

Hvad får du ud af at deltage?

Arrangementet giver dig en solid forståelse af, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at udvikle og effektivisere forretningsprocesser – med særligt fokus på data. Vi tager udgangspunkt i konkrete virksomhedscases og giver konkrete metoder til at arbejde videre med et AI-roadmap, der kan anvendes til fremtidig implementering af AI-værktøjer og -agenter.

PROGRAM

  • Velkomst og introduktion
  • Introduktion til AI
  • User-cases fra danske virksomheder
  • Bæredygtighed og etik i brugen af AI
  • AI som effektiviseringsmotor
  • Risici og organisatoriske krav ved AI
  • AI i praksis: Fra tanke til handling
  • Data som forudsætning for succes
  • Sådan bliver organisationen AI-klar
  • Workshop og sparring på egne cases
  • Afslutning og næste skridt

Om DataPilots

DataPilots er specialiseret i anvendelse af kunstig intelligens i små og mellemstore virksomheder. De hjælper virksomheder med at skabe konkrete AI-løsninger baseret på virksomhedens egne data og processer.

Hvem henvender arrangementet sig til?

  • Beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder
  • IT-ansvarlige og procesoptimeringsspecialister
  • Ledere og nøglepersoner med interesse for innovation og effektivisering

Praktisk information

  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding
  • Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet
  • Der serveres kaffe, te og morgenbrød

FAQ

Det er gratis at deltage på morgenmøderne, der er ingen ekstra opkrævning – deltagelsen i netværket er en del af dit medlemskontingent.

Netværksmøderne er for ansatte og ejere i Business Esbjergs medlemsvirksomheder.

Er du nyopstartet iværksætter, henviser vi til vores Iværksætternetværksmøder den første torsdag i måneden, der en del af vores iværksættercafé. Er du iværksætter skal du arbejde fuldtid i din virksomhed og have kunder og indtjening for at deltage i netværket her. Ellers henviser vi igen til netværksmøder for iværksættere via www.riggen.dk

Go’ Morgen med Business Esbjerg afholdes 5-6 gange løbende hen over året. Hold øje med vores arrangementskalender for at se hvilke datoer og temaer vi har.

Du behøver ikke deltage hver gang, men kan blot tilmelde dig som du lyster, og som det passer ind i dit program.

Du vil derfor også opleve, at du vil komme til at netværke med mange forskellige mennesker, da det ikke altid er de samme, der deltager hver gang.

Formatet er uformelt, vægtet på at netværke, blive inspireret og hjælpe hinanden.

Derfor kan der være forskellige temaer på møderne. Fx. et emne, som vi vurderer er interessant for deltagerne, det kan være “medbring en udfordring”, hvor vi sparrer omkring den, det kan være en faciliteret netværksaktivitet eller meget andet.

Du er meget velkommen til at byde ind.

Tors. 09. oktober 2025
kl. 08.00 - 11.00

Riggen
Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø