På dagens webinar vil du høre mere om, hvordan du med simple greb kan komme godt i gang med e-mail marketing og automation. Webinaret er skræddersyet til iværksættere, der ønsker at udnytte e-mail marketing til at styrke hele kunderejsen fra første interesse til gentagende køb og loyalitet.
Efter webinaret ved du mere om
- Opsætning af en e-mail marketing strategi: Lær at sætte konkrete mål, kortlægge kunderejsen og vælge de rette indholdstyper og frekvens.
- Opbygning af en e-mail liste: Få indsigt i GDPR-krav og metoder til at få permissions, såsom pop-ups, formularer og tilmelding via sociale medier.
- Skrivning af effektive e-mails: Lær at skrive emnelinjer, opbygge mailens indhold og bruge visuelle breaks og personlig tone.
- Brug af automation: Få kendskab til de vigtigste automations, såsom velkomstflow, abandoned cart og post-purchase flow.
- Valg af værktøjer og platforme: Få en oversigt over relevante værktøjer som Klaviyo og Active Campaign, og lær hvordan du vælger den rigtige.
- Undgå typiske faldgruber: Lær bedste praksisser og undgå fejl som manglende permissions, tilfældigt sammensatte e-mails og glemte mobile læsere.
Dine guides på vejen fra god ide til skarpe emails
Oliver Seiffert er CEO & Partner hos Poetype ApS. Med erfaring fra over 100 forløb med SMV’er og startups, har Oliver en dyb indsigt i e-mail marketing og automation. Han er en erfaren oplægsholder, der gør komplekse emner tilgængelige og relaterbare for iværksættere.
Christian Kirchhoff er Client Manager hos Poetype ApS og har erfaring med eget e-mail marketing bureau i USA. Christian har stor erfaring med at facilitere workshops og hjælpe iværksættere med at forstå og implementere effektive e-mail marketing strategier.
Tilmeld dig nu og få de nødvendige værktøjer til at skabe en effektiv og omkostningseffektiv e-mail marketing strategi for din virksomhed!
Krav for deltagelse
Iværksætterdanmark bliver finansieret af EU’s Socialfond, og for at sikre at vi gør vores bedste og leverer det tilbud til de danske iværksættere, vi har lovet, skal du, som deltager, udfylde en række EU-dokumenter. De skal underskrives med NemID, og det første dokument er et såkaldt startskema, som du modtager lige efter din tilmelding. Det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives. Vi beklager besværet, og takker samtidig for at du er med til at sørge for, at Iværksætterdanmark bliver ved med at være et levedygtigt og professionelt tilbud til danske iværksættere. Tak!