På dette formiddagskursus får du viden og værktøjerne så du straks efter kurset kan bruge AI til at understøtte dokumentation, intern kommunikation, rekruttering og onboarding i din virksomhed.
Læringsmål
På dette kursus vil du lære praktiske færdigheder, der gør dig i stand til at bruge AI til at strukturere og optimere dit HR-arbejde. Vi fokuserer på at udvikle dokumenter og processer, som du kan anvende direkte i din organisation.
- Forstå og anvende AI til HR-dokumentation og procesoptimering
-Identificere, hvor AI kan effektivisere dokumentation og procesarbejde
-Forstå, hvordan ChatGPT og lignende værktøjer kan understøtte HR-funktioner - Opbygge en fiktiv virksomheds HR-dokumentation
-I samarbejde definere en fiktiv virksomhed med relevante HR-behov
-Udarbejde AI-genererede HR-dokumenter såsom personalepolitikker, medarbejderhåndbog og rollebeskrivelser - Etablere og strukturere HR-processer ved hjælp af AI
-Skabe processer og skabeloner til f.eks. rekruttering, onboarding, kompetence- og talentudvikling
-Forbedre arbejdsflows ved at automatisere gentagne HR-opgaver - Optimere HR-kommunikation med AI
-Generere AI-assisterede udkast til interne meddelelser, retningslinjer og evalueringer
-Strukturere og tilpasse prompts for at få de mest præcise AI-genererede output - Forstå begrænsninger og etiske overvejelser i brugen af AI til HR
-Kritisk forståelse af AI’s begrænsninger og etiske aspekter i HR
-Forstå GDPR, datasikkerhed og risici ved AI-drevet beslutningstagning
Efter sessionen modtager deltagerne en opsummering, evt. producerede dokumenter samt et overblik over de gennemgåede læringspunkter.
Program
- 09:00 - 09:15 Velkomst, sikkerhed og introduktion
- 09:15 - 10:15 Modul 1 – Fokus på læringsmål 1 og 2
- 10:15 - 10:30 Pause og refleksion
- 10:30 - 11:30 Modul 2 – Fokus på læringsmål 3 og 4
- 11:30 - 11:45 Evaluering og erfaringsdeling
- 11:45 - 12:00 Opsummering og afslutning – Fokus på læringsmål 5
- 12:00 - 12:30 Valgfri frokost
Tilmelding og baggrund
Kurset er gratis da det er støttet af EU. For at kunne deltage skal din virksomhed:
- være beliggende i en af følgende kommuner: Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen, Billund, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder, Esbjerg, Fanø, Middelfart og Varde.
- opfylde SMV kriterierne (se mere om disse her).
- opfylde de internationale regler for statsstøtte, dvs. maksimalt have modtaget 300.000 Euro over en periode på 3 år og underskrive en de minimis-erklæring.
Tilmeldingen er åben frem til 10. oktober 2025 eller til når kurset er fuldt booket.
Om underviseren
Knud Ho Karkov er Adm. direktør i 2do IT Vest – en sydjysk IT-, WEB- og ERP-virksomhed, der hjælper danske virksomheder med at skabe vækst gennem digitale løsninger og Uniconta-ekspertise.
Med over 10 års erfaring i ledelses- og specialistroller – bl.a. fra offshorebranchen – har Knud arbejdet med strategi, forandringer og udvikling af mennesker og organisationer på både operationelt og strategisk niveau.
I de senere år har han specialiseret sig i at gøre AI tilgængeligt og praktisk anvendeligt. Han har designet og faciliteret en række praksisnære AI-workshops for HR-professionelle, ledere og strategiske beslutningstagere, hvor deltagerne går hjem med konkrete værktøjer, viden og materialer, de kan bruge direkte i deres egen organisation.
Knud er kendt som en engageret og jordnær formidler, der formår at gøre komplekse emner som AI og digitalisering både tilgængelige og relevante.
Arrangementet er del af projektet Kvalificeret Arbejdskraft til Fyrtårn Syd. Læs mere om projektet her.