HR-støtte på vestkysten: Fra trivsel til stærkere resultater

Erhverv 10. september 2025

Som selvstændig HR-konsulent hjælper Lisbet Rosendahl især små og mellemstore virksomheder, der ikke har deres egen HR-afdeling, med at skabe struktur i HR-processerne.

Vil du vide mere?

Peter Hegelund

Erhvervskonsulent

Kontakt Peter

Lisbet Rosendahl: Intuitiv HR-konsulent der sætter mennesket i centrum, og hjælper virksomheder med at skabe værdi gennem fleksibel, professionel og kontinuerlig HR-support. Med fokus på både ledere og medarbejdere sikrer hun tryghed, så organisationen kan lykkes med sine kerneopgaver. Hendes arbejde giver virksomheden fleksibilitet, ekspertise og kontinuitet i løsningen af HR-opgaver.

Når en organisations samlede præstationer skal løftes, er det menneskerne, der gør forskellen. Lisbet Rosendahl er tilflytter til Esbjerg og flytter om kort tid til Fanø – tiltrukket af vestkystens natur, energi og stærke fællesskaber. Hun brænder for både at styrke virksomheder og for at gøre en forskel i det lokale samfund.

Som solo-selvstændig hjælper hun især små og mellemstore virksomheder, der ikke har deres egen HR-afdeling, med at skabe struktur i HR-processerne. Det giver ledelsen mere tid, medarbejderne større trivsel og virksomheden en stærkere position i en konkurrencepræget hverdag. Hun arbejder med hele paletten af HR-opgaver: onboarding, 1:1-samtaler, trivselsmålinger, MUS-samtaler samt udvikling af både ledere og medarbejdere.

“Jeg fungerer som virksomhedens bindeled mellem medarbejdere og ledelse, og min tilgang er praktisk, nærværende og resultatorienteret – med fokus på både trivsel og bundlinje”, siger Lisbet Rosendahl.

Jeg fungerer som virksomhedens bindeled mellem medarbejdere og ledelse, og min tilgang er praktisk, nærværende og resultatorienteret – med fokus på både trivsel og bundlinje.

Lisbet Rosendahl

Selvstændig HR-konsulent

Usædvanlig bred baggrund og intuitiv tilgang

Lisbet Rosendahl har erfaring som transportbetjent hos Kriminalforsorgen, hvor hun arbejdede med konflikthåndtering og relationer i pressede situationer. Hun er uddannet psykoterapeut, hvilket giver hende en unik indsigt i mennesker, kommunikation og motivation. Derudover har hun arbejdet mange år i erhvervslivet, og som træner i effektivisering, hvor hun har styrket organisationer gennem struktur og klare processer.

Kombinationen gør hende til en stærk sparringspartner, der både kan skabe ro, trivsel og effektive arbejdsgange.

Med en udpræget evne til at fornemme mennesker og stemninger bringer Lisbet en særlig sensitivitet ind i sit arbejde – en styrke, der giver hende et skarpt blik for relationer og samarbejde.

“Jeg tror på, at HR-funktionen skal bygge på en dynamisk triade af samarbejde, ledelse og kommunikation. Når de tre elementer spiller sammen, bliver organisationen stærkere end summen af delene. ”

Lisbet Rosendahl

Selvstændig HR-konsulent

“Jeg tror på, at HR-funktionen skal bygge på en dynamisk triade af samarbejde, ledelse og kommunikation. Når de tre elementer spiller sammen, bliver organisationen stærkere end summen af delene. Derfor arbejder jeg altid for at skabe løsninger, som både medarbejdere og ledelse kan mærke i hverdagen – løsninger, der gør virksomheden mere attraktiv, effektiv og konkurrencedygtig”, siger Lisbet.

Drevet af lysten til at udvikle mennesker og organisationer

Lisbet Rosendahl har senest hentet erfaring i en softwarevirksomhed, hvor kampen om talenter er benhård. Her erfarede hun, at investering i medarbejderne skaber loyalitet, styrker tilhørsforholdet og giver en robust organisation, der står stærkere i konkurrencen om markedsandele.

Nysgerrig og energisk og engageret – med naturen som frirum

For at imødekomme aktuelle og fremtidige behov i erhvervslivet har Lisbet Rosendahl altid gang i egen udvikling, og hun er i øjeblikket ved at opgradere sin HR- og lederværktøjskasse på diplom- og masterniveau. Hun er kendt for sin toployalitet over for det, hun involverer sig i, og for sin evne til at skabe resultater med fuldt engagement.

Privat finder hun ro og energi i naturen sammen med sine Dansk Spids hunde og gennem sport – især løb, boksetræning, crossfit, svømning og yoga. Hun elsker Caribien for dets farver, livsglæde og energi, og derfra henter hun ofte inspiration til sin egen tilgang til livet. Hun bor med sin kæreste Gert og nyder livets små og store eventyr. Medio september flytter parret til ønske-øen Fanø, hvor erhvervslivet skal udfolde sig både på øen og på fastlandet.

Se mere på lisbetrosendahl.dk

Jeg ser mig selv som en vigtig sparringspartner for virksomheder, der vil styrke deres HR-funktion. Mit mål er at skabe trivsel, effektivitet og resultater gennem mennesker – og sikre, at organisationen er rustet til fremtidens marked.

Lisbet Rosendahl

Selvstændig HR-konsulent