KentiQ: Teknisk indsigt – menneskelig forståelse

Erhverv 21. august 2025

Kent Nielsen er grundlægger af KentiQ. De er specialiseret i at drive krævende tekniske projekter fra det første koncept til succesfuld levering. Foto: KentiQ.

Vil du vide mere?

Josefine Holmberg Baslund

Daglig leder iværksætterhuset Riggen

Kontakt Josefine

Med base i Esbjerg og opgaver lokalt, regionalt og internationalt leverer KentiQ projektledelse, hvor teknisk indsigt er kombineret med struktureret ledelse. Bag virksomheden – står en erfaren senior projektleder med en bred profil.

En fleksibel styrke i krævende projekter

Hos KentiQ handler projektledelse ikke kun om at levere – men om at skabe retning, overblik og værdi. Der trædes til som projektleder eller projektingeniør, når behovet opstår: ved ledelsesmangel, sygdom, spidsbelastning eller projekter  der er kørt fast. Opgaven er at sikre fremdrift, skabe resultater og genopbygge tilliden.

“Vi bliver ofte tilkaldt, når projekter er under pres – og så er jobbet at få rettet op og få teamet med igen,” forklarer Kent Nielsen, grundlægger af KentiQ.

Vi bliver ofte tilkaldt, når projekter er under pres – og så er jobbet at få rettet op og få teamet med igen.

Kent Nielsen

Grundlægger af KentiQ

Kent Nielsen er senior projektleder med international erfaring. Han har bl.a. været maskinchef i handelsflåden og arbejdet med offshore-projekter i Brasilien og Afrika.

En profil med global erfaring

Virksomheden blev etableret i 2020, i 2025 kom navnet KentiQ – et resultat af et strategisk kompetenceløft på EBA-uddannelsen – Engineering Business Administration og et tydeligt fokus på international gennemslagskraft.

Bag virksomheden står Kent Nielsen – en senior projektleder med international erfaring: fra maskinchef i handelsflåden til offshore projekter i Brasilien og Afrika, videre til retrofitopgaver og udvikling af vindteknologi. Fællesnævneren er ansvar dér, hvor teknik, ledelse og mennesker mødes.

Kent Nielsen har ikke blot leveret projekter, men også etableret processer og roller, som kunder stadig bygger videre på – og som skaber værdi langt ind i fremtiden.

Resultater med bund i praksis

KentiQ har leveret alt fra testbænke og retrofits til styring af internationale stakeholder-processer og udvikling af vindkoncept-teknologi – altid med fokus på at skabe værdi og sikre fremdrift for kunden.

Kvaliteten er anerkendt internationalt. Kent Nielsen blev udvalgt til Transocean’s  Subsea 100 Program – som én af blot 100 kandidater globalt. En international udvælgelse af både teknisk dybde og ledelsesmæssig styrke.

Bag resultaterne ligger en stærk faglig udvikling. Med baggrund som maskinmester og videreuddannelser i projektledelse (diplom) og EBA, omsætter Kent teori til praksis. For kunderne betyder det hurtigere onboarding, smidigere samarbejde og  høj kvalitet.

Titler betyder ikke meget, hvis ingen lytter. Gå ud og mød folk dér, hvor de er – på fabriksgulvet, på site, i maskinrummet. Skab relationen, og gerne med en stang kage under armen.

Kent Nielsen

Grundlægger af KentiQ

Mød mennesket – ikke titlen

KentiQ’s værdisæt bygger på nysgerrighed, faglighed, samarbejde, respekt og empati. I praksis handler det om at møde mennesker i øjenhøjde og tage ledelse seriøst – også når projekter er under pres.

“Titler betyder ikke meget, hvis ingen lytter. Gå ud og mød folk dér, hvor de er – på fabriksgulvet, på site, i maskinrummet. Skab relationen, og gerne med en stang kage under armen,” siger Kent Nielsen med et glimt i øjet.

For kunderne betyder det en senior projektleder, der kombinerer struktur med menneskelig forståelse – og skaber tillid og fremdrift på tværs af teams og kulturer.

Roen i bølgerne

Når han ikke løser krævende opgaver i industrien, finder Kent ro og fokus ved kitesurfing. “Tiden på vandet giver fokus – og køreturen giver tid til refleksion. Kombinationen giver energi og klarhed – menneskeligt og professionelt.”

For Kent handler det ikke kun om at koble af, men om at finde rytmen i det uforudsigelige. Som på vandet kræver projekter balance, timing og modet til at ændre kurs. Evnen til at acceptere usikkerhed og samtidig skabe retning tager han med sig direkte ind i rollen som projektleder.