Arrangementet Dit Karrierevalg er for dig, der går i 8., 9. og 10. klasse og dine forældre. Her møder du over 50 virksomheder og får indblik i mange fagområder og håndværk.
Til Dit Karrierevalg har du mulighed for at:
- få en snak med virksomhederne og deres lærlinge
- høre mere om dine karrieremuligheder som faglært
- finde ud af, hvad du kan få ud af at blive faglært
Vi begynder med oplæg og underholdning med komiker Mikkel Rask på scenen, men ellers fungerer arrangementet som en messe med stande, hvor du og dine forældre kan gå på opdagelse. Alle deltagere har i øvrigt mulighed for at vinde en iPhone 13! Vinderen findes på dagen.
Vi glæder os til at se dig
og dine forældre!