En oplevelse i 66 meters højde
Restaurant Plates
Konceptet på Plates er todelt. Til frokost byder restauranten på smørrebrød af høj kvalitet, mens aftenen byder på et bistrokoncept med fokus på enkel og ærlig mad.

Restaurant Plates har på få år markeret sig som et af Esbjergs mest unikke spisesteder. Her mødes ærlig mad, gode vine, afslappet atmosfære og byens bedste udsigt – 66 meter over havet. Med både bistro, smørrebrød og cocktailbar formår restauranten at skabe en helhedsoplevelse, der appellerer til både lokale og besøgende.
En helhedsoplevelse med udsigt
Siden åbningen i november 2021 har Restaurant Plates haft et klart mål: at give gæsterne en komplet mad- og oplevelseshelhed, hvor kvalitet, stemning og gæstfrihed går hånd i hånd. På 17. etage af Grådybet 73A får gæsterne ikke blot serveret gode retter – de får en oplevelse med Esbjergs skyline som kulisse.
Konceptet er todelt. Til frokost byder restauranten på smørrebrød af høj kvalitet, mens aftenen byder på et bistrokoncept med fokus på enkel og ærlig mad. “Vi ønsker, at gæsterne oplever en uformel stemning, hvor der stadig er styr på detaljen,” fortæller direktør og ejer Lars Svendsen.
"Vi ønsker, at gæsterne oplever en uformel stemning, hvor der stadig er styr på detaljen."
Nyt koncept og stærkt fællesskab
Restaurant Plates startede oprindeligt med et sharing-koncept, men i 2025 blev retningen justeret mod et mere tilgængeligt bistroformat. “Det nye koncept gør det lettere at gå ud og spise på en hverdag,” forklarer Lars Svendsen.
Samtidig blev cocktailbaren relanceret som BAR66 – et navn, der spiller på højden over byen og markerer, at man her er velkommen, også bare til en drink. Barens røde tråd er Bornholm, hvor Lars selv stammer fra.
Et andet vigtigt fokusområde har været medarbejdertrivsel og udvikling. Med en ny intern app har holdet fået en digital platform til kommunikation og oplæring – et vigtigt skridt i en branche, hvor mange ansatte er studerende, og tid til fælles kurser kan være en udfordring.
Nye tiltag og ambitioner
I 2026 udvider Restaurant Plates åbningstiden for frokost, så der fra uge 4 er åbent mandag til lørdag. Dermed får endnu flere mulighed for at opleve de populære smørrebrød og den særlige stemning på toppen af Esbjerg.
Deres smørrebrødsplatte med 3 stykker tager 45-60 min og du kan booke din frokost i 2026 her.
Fremadrettet handler det for teamet om at fastholde den lokale relevans. “Vi håber at kunne holde os interessante for de lokale – uanset om man kommer i business-regi eller sammen med familie og venner,” siger Lars Svendsen.
"Man skal være omstillingsparat i vores branche"
Lars Svendsens råd til andre i restaurationsbranchen
Råd til andre i branchen
For Lars Svendsen er fleksibilitet nøglen til succes:
“Man skal være omstillingsparat i vores branche,” siger han, og tilføjer med et smil virksomhedens motto:
“Happy guest make the rest.”
Fakta om Restaurant Plates
35
medarbejdere hos Restaurant Plates
Etableret:
22. november 2021Gratis parkering:
Der er altid gratis parkeringspladser når du besøger PlatesIndehaver:
Lars SvendsenDaglig leder:
Nicklas Østergaard AmmitzbøllBar:
BAR66