Samarbejde, tillid og fælles ansvar kendetegner Esbjerg Kommune som arbejdsplads
Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune prioriterer gode og spændende muligheder for udvikling og karriere

Med cirka 9.600 medarbejdere er Esbjerg Kommune den største virksomhed i kommunen. For at kunne løfte fremtidens opgaver er der brug for kompetente medarbejdere, der skaber værdi sammen med borgere og virksomheder
Samarbejde, tillid og fælles ansvar kendetegner Esbjerg Kommune som arbejdsplads. Her lægges der vægt på medarbejdernes trivsel i jobbet og på sammen at skabe en sund balance mellem arbejds- og privatliv.
I Esbjerg Kommune sætter vi barren højt, når det handler om at skabe energi til det gode liv og fortsætte udviklingen i vores område. Som kommune har vi allerede et stærkt fundament, og der er potentiale til endnu mere, når vi forener kræfterne om at skabe vækst og muligheder.
Esbjerg Kommune har sat en klar kurs og markerer sig som et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Samtidig går vi forrest i den bæredygtige udvikling med ambitiøse klimamål, og kommunen er en stærk spiller i den grønne omstilling både nationalt og globalt.
Her er medarbejderne værdifulde ambassadører, der med en kompetent og engageret indsats i dagligdagen er afgørende for, at vi når vores mål.
Kompetencer udvikles
I Esbjerg Kommune prioriterer vi gode og spændende muligheder for udvikling og karriere. Vi har stort fokus på, at der er balance mellem forventningerne til den enkelte medarbejder og de kompetencer, der er nødvendige for at løse opgaverne.
Det er vigtigt, at medarbejderne kan udvikle sig både gennem læring og erfaring i det daglige arbejde og ved at deltage i kurser og uddannelse. Et bredt udvalg af kursustilbud og efter- og videreuddannelser giver alle medarbejdere mulighed for at blive klogere og bedre rustet til jobbet.
Kunne du tænke dig en karriere hos Esbjerg Kommune, så find de ledige stillinger på deres hjemmeside
Både erfarne og nyuddannede
Esbjerg Kommune er en stor organisation med mange forskellige fagligheder og fokus på karriereudvikling, og vi ansætter både erfarne og nyuddannede. Måske finder du dit næste job her hos os.
I Esbjerg Kommune har vi plads til både din faglighed og dine ambitioner, og du bliver en del af et stærkt og positivt fællesskab med mange forskellige opgaver og perspektiver. Her udvikler vi os sammen, og hver dag bidrager vi til velfærd, tryghed og muligheder, der har betydning for mennesker i hele kommunen.
Birgitte Stenderup
Personale- og udviklingschef, Esbjerg Kommune
www.esbjerg.dk/om-kommunen/ledige-jobs-i-esbjerg-kommune