Hudscanning med tryghed og nærvær i Esbjerg

DermaSkan ApS

Claire Gillian McCullagh byder velkommen til personlig hudscanning med fokus på tidlig opsporing af hudforandringer og tryg, kompetent vejledning hos DermaSkan ApS.
Dermaskan 06
Hos DermaSkan ApS møder hver kunde Claire Gillian McCullagh, sygeplejerske med mange års erfaring inden for dermatologi, til en personlig hudscanning med fokus på tidlig opsporing af hudforandringer, især modermærker. Her kombineres avanceret AI-teknologi med menneskelig grundighed og nærvær, så alle går ud ad døren med ro i maven.

Grundighed og personlig tid

Claire Gillian McCullagh har arbejdet inden for dermatologi siden 2019, og hun valgte at starte DermaSkan ApS for at kunne give sine kunder mere tid, større grundighed og tryghed.

“Hos mig handler det om, at hver enkelt føler sig set og forstået, og at eventuelle hudforandringer opdages tidligt,” fortæller Claire.

Dermaskan 03
Dermaskan 12Dermaskan skanner

Scanning med fokus på tidlig opsporing

Hos DermaSkan starter hver session med en kort samtale, hvor Claire sikrer tryghed og indsamler relevante helbredsoplysninger, inden scanningen går i gang. Scanningen har fokus på tidlig opsporing af hudforandringer, med særlig vægt på modermærker, så kunden kan opdage ændringer, før de udvikler sig.

Scanningen udføres med en avanceret scanner fra Canfield, som bruger kunstig intelligens til at analysere huden. Allerede ved første scanning registreres modermærker, sår, solskader og potentielle tegn på hudkræft. Alle mistænkelige modermærker fotograferes i close-up og analyseres med meget stor præcision, så selv små forandringer kan opdages. Ved opfølgende scanninger kan udviklingen i de enkelte modermærker følges nøje – også for ændringer, som ikke kan ses med det blotte øje.

Hvis noget ser mistænkeligt ud, anbefaler Claire, at kunden kontakter egen læge. Kunden modtager billeder og en grundig beskrivelse i e-Boks, klar til at medbringes ved videre undersøgelse. Claire stiller ikke diagnoser eller behandler – hendes fokus er vurdering og opfølgning.

Læs mere på dermaskan.dk

"Modermærkekræft rammer alle samfundslag. Det skal ikke være økonomien, der afgør, om man får tjekket sin hud."

Dermaskan Claire
Claire Gillian McCullagh, Sygeplejerske og stifter af DermaSkan

Tilgængelighed for alle

DermaSkan henvender sig primært til private mellem 18 og 65 år. Booking kræver ingen henvisning, og prisen er sat, så flest muligt kan få adgang.

“Modermærkekræft rammer alle samfundslag. Det skal ikke være økonomien, der afgør, om man får tjekket sin hud,” siger Claire. 

Klinikken åbnede i februar med fuld kalender og har allerede venteliste. I opstartsperioden tilbydes en introduktionspris, og på sigt vil der være mulighed for virksomhedsaftaler.

Et sted med tryghed og nærvær

Claire ønsker, at DermaSkan bliver et sted, hvor forebyggelse og tryghed går hånd i hånd. Hver scanning er personlig, og ambitionen er at skabe en stabil kundekreds, som går hjem med ro i kroppen og tillid til deres huds udvikling.