Tilbud til uddannelsesinstitutioner
Vil I give jeres elever eller studerende et praksisnært indblik i iværksætteri?

Hos Business Esbjerg og Iværksætterhuset Riggen hjælper vi gerne med at bringe iværksætteri tættere på undervisningen. Vi kan bidrage med oplæg, inspiration, feedback og konkrete møder med iværksættermiljøet i Esbjerg.
Vi ønsker at hjælpe iværksættere godt i gang helt fra starten og har udviklet disse tilbud til studerende og elever fra områdets uddannelsesinstitutioner.
Oplæg på skolen
Business Esbjerg kommer ud til jer og fortæller om iværksætteri, opstart af virksomhed og de muligheder, der findes lokalt. Oplægget kan eventuelt kombineres med en iværksætterfortælling.
Undervisning på Platformen og besøg på Riggen
I kan besøge os på Platformen, hvor I kan undervise en eller flere lektioner og kombinere med en rundvisning samt en præsentation af Iværksætterhuset Riggen.
Feedback på projekter og pitches
Vores erhvervskonsulenter giver gerne feedback på elevernes projekter, idéer og pitches.
Dommer ved iværksætterkonkurrencer
Vi deltager også gerne som dommer ved eksempelvis iværksætterkonkurrencer på skolen.
Tilbuddene kan tilpasses jeres forløb, målgruppe og niveau. Kontakt os og aftal nærmere.

Torsdagscafé - også åben for studerende
Torsdagscafé - åbent hus

Flyverplads på Riggen - også for studerende
Flyverplads

Riggen drives af Business Esbjerg med støtte fra Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune
Oversigt over tilbud på Riggen




