Digitalt knudepunkt
Esbjerg er det digitale knudepunkt i Nordeuropa. Med en internet-gateway mellem Europa og USA og fiberoptiske kabler til vigtige digitale knudepunkter i Europa, er Esbjerg et optimalt sted for data- og internetvirksomheder, der ønsker lav latenstid.

Esbjerg har ekstremt gode forbindelser til det centrale internet via landbaserede og undersøiske kabler. Dermed er Esbjerg er tæt forbundet med alle Europas vigtigste data-gateways.


Fiber
Esbjerg er forbundet til internettets kerneinfrastruktur – både via landbaserede og undersøiske kabler – og har tæt forbindelse til alle Europas centrale knudepunkter.
I Esbjerg får du den laveste latenstid i Nordeuropa til:
- Amsterdam
- London
- Dublin
- New Jersey
- Stockholm
- Oslo
- Hamburg
- Newcastle
- Frankfurt
- København
Havfrue-kablet har ændret den transatlantiske forbindelse
Vores position som det digitale knudepunkt i Nordeuropa har udviklet sig med idriftsættelsen af det fiberoptikske projekt med "Havfrue"-forbindelsen mellem Esbjerg/Europa og New Jersey/USA.
Med det nye fiberkabel er den tilgængelige kapacitet mellem USA og Europa fordoblet. Siden 2019 har yderligere forbindelser mellem Esbjerg, England, Irland og Holland også bidraget til at gøre Esbjerg til et digitalt knudepunkt for datatransaktioner og transatlantisk datadistribution. Esbjerg er et attraktivt sted for co-location-virksomheder og virksomheder med behov for lav latenstid til og mellem USA og Europa.
Internet Exchange
Regionen er et af verdens mest udviklede digitale markeder og har oplevet betydelig vækst i datacenterinvesteringer i takt med den stigende efterspørgsel efter hosting, lagring og cloud-implementering.




