TeamUp

WORK IT! - Fokus på Faglærte

TeamUp giver de unge mulighed for at opbygge relationer til virksomheder i et uformelt fællesskab, hvor der er plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og få indsigt i mulighederne på arbejdsmarkedet.
Lærling smed EMS fokus på faglærte
TeamUp – et aktivt fællesskab for unge og virksomheder

TeamUp er et initiativ, der skaber trygge rammer for mødet mellem unge på FGU og virksomheder, der gerne vil bidrage til at få flere unge godt ud på arbejdsmarkedet. Mange af de unge har oplevet nederlag og har begrænsede ressourcer, men de har også både motivationen og et stort potentiale, hvis de mødes med tillid og nogen, der tror på dem.   

TeamUp giver de unge mulighed for at opbygge relationer til virksomheder i et uformelt fællesskab, hvor der er plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og få indsigt i mulighederne på arbejdsmarkedet. Samtidig får virksomhederne mulighed for at møde de unge, som med den rette støtte kan udvikle sig til fremtidige lærlinge eller medarbejdere.  

Det får du som virksomhed ud af at deltage  

  • Tidlig kontakt til unge med potentiale for lære- eller jobforløb
  • Synlighed som virksomhed, der investerer i fremtidens arbejdskraft
  • Styrket kendskab til målgruppen og deres behov  

Hvem henvender TeamUp sig til?  

TeamUp henvender sig til virksomheder, der ønsker at bidrage til at få flere unge godt i gang på arbejdsmarkedet, og som ser potentiale i unge, der har brug for tryghed og relationer før næste skridt mod job eller uddannelse. Samtidig er TeamUp målrettet unge mellem 16-29- år på FGU, som ønsker at komme tættere på erhvervslivet og få kendskab til virksomheder og muligheder i praksis.  

Sådan foregår TeamUp 

TeamUp forløber over 4 måneder med en månedlig aktivitet af 2 timers varighed. Et fast hold af virksomheder deltager, og hvert arrangement kombinerer korte oplæg fra virksomhederne med fælles aktive aktiviteter, der skaber dialog, relationer og netværk.  

Samarbejdspartnere 

TeamUp er et samarbejde mellem Business Esbjerg, Sport & Event Park Esbjerg og FGU. 

 

TeamUp er en del af projektet Fokus på Faglærte som er støttet af:

CS rentegning 01
Logo Tietgen Fonden
LF primær logo rgb 01