Den fleksible arbejdsplads

Projekter

Med ’den fleksible arbejdsplads’ lægger vi op til at din virksomhed udvikler politikker og værktøjer, så der bliver taget hånd om alle medarbejdere, når der opstår nye situationer og/eller overgange – uanset hvilken medarbejdergruppe, de tilhører.
Livsfase Topbillede
Den fleksible arbejdsplads er et projekt der har til formål at styrke trivsel og fleksibilitet i virksomheden. Projektet understøtter udvikling af en livsfasepolitik, der tilgodeser fleksible arbejdsformer med udgangspunkt i medarbejdernes forskellige behov på tværs af livsfaser og livsovergange under hensyntagen til virksomhedens drift og sammenhængskraft.

Medarbejdere gennemgår forskellige overgange, der skaber forandrende behov, ønsker og værdier i forhold til arbejdslivet. 

En livsfase kan være forbundet med store begivenheder såsom at få børn, tage sig af et sygt familiemedlem, videreuddanne sig eller ønske nye karriereveje. Livssituationer derimod følger ikke en kalender – de opstår løbende og kræver fleksible og tilpassede løsninger. 

Med ’den fleksible arbejdsplads’ lægger vi op til at din virksomhed udvikler politikker og værktøjer, så der bliver taget hånd om alle medarbejdere, når der opstår nye situationer og/eller overgange – uanset hvilken medarbejdergruppe, de tilhører.

Indhold og forløb

En dialog om livsfasepolitikken tager udgangspunkt i, at medarbejdere er forskellige – og at arbejdslivet ikke behøver at være det samme gennem hele livet. Når arbejdspladsen skaber rammer med forståelse og fleksibilitet, medvirker det til at øge medarbejdernes motivation, styrke trivslen, samt fastholde medarbejdere.

Vi aftaler med dig, hvilke områder der skal fokuseres på i din virksomhed. Det kan f.eks. være bedre tilknytning af medarbejdere, højere trivsel, lavere sygefravær eller øget engagement og produktivitet. Det kan også være at du vælger at vi skal have fokus på en særlig gruppe af medarbejdere.

014 Image Business Esbjerg nov23 CHO
Business Esbjerg nov23 CHO034 Image Business Esbjerg nov23 CHO

Dette får du konkret hjælp til

  • Udarbejde behovsanalyse med udgangspunkt i aftalte fokuspunkter som danner grundlag for det videre forløb. Hvis I ønsker det, kan vi have et særligt fokus på bestemte medarbejdergrupper.
  • Interviewe deltagende medarbejdere. Interviewresultater indgår i udvikling af dialogmøder.
  • Gennemføre dialogmøder med involverede medarbejdere og ledere. Disse møder danner grundlag for dine konkrete politikker og planer.

Vi tilbyder løbende dialog og sparring imellem dialogmøderne for at sikre fremdrift, implementering og eksekvering.  

Du vil indgå i et netværk med andre virksomheder, hvor I har mulighed for erfaringsudveksling.

Er dette noget for din virksomhed?

For medlemmer i Business Esbjerg er det gratis at deltage i projektet. Du bidrager alene med din og medarbejdernes tid. Vi forventer, at I samlet bruger op til 125 timer i hele samarbejdsperioden, som typisk er cirka 6 – 8 måneder.

Kontaktpersoner

AFO
Arne Fogh
Udviklings- og projektkonsulent

PER
Per Olesen
Erhvervskonsulent

Samarbejdspartnere

29146012 Reflektor Ap S
Velliv foreningen logotype primary orange rgb
BE Logo Pos