Brænd igennem med elevatortalen
Job i Esbjerg

To minutters snak om dine kompetencer og din passion i mødet med potentielle arbejdsgivere eller netværks-personer kan gøre en stor forskel, når karrieren skal skydes i gang. En såkaldt elevatortale skal ikke vare mere end to minutter. Så vær klar med få tydelige budskaber, som modtageren kan huske bagefter.
To minutters snak om dine kompetencer og din passion i mødet med potentielle arbejdsgivere eller netværks-personer kan gøre en stor forskel, når karrieren skal skydes i gang. En såkaldt elevatortale skal ikke vare mere end to minutter. Så vær klar med få tydelige budskaber, som modtageren kan huske bagefter.
Karrieremesse Esbjerg afholdes den sidste torsdag i september hvert år, med mere end 50 virksomheder og 1.000 gæster.
I elevatortalen er det ikke kun budskabet der har betydning, men også leveringen og kropssproget påvirker om du brænder igennem.
I en tid med et stigende antal højtuddannede på arbejdsmarkedet, er det væsentlig at fremhæve de personlige kompetencer i jagten på karrieremuligheder. Det mener Key Account Manager hos Akademikernes Birgitte Schierning, der holder kurser i personlig branding.
- Det er lettest at brænde igennem, hvis du fortæller om noget, du er begejstret for. Så får din fortælling mere kant og bliver husket, når du har forladt rummet, siger Birgitte Schierning og påpeger, at elevatortalen ikke må rumme mere end 3 til 4 budskaber, som til gengæld skal være klokkeklare.
"Faktisk udgør ordene kun 7 procent af modtagerens samlede indtryk. Dit kropssprog udgør 55 procent, og stemmeføring udgør 38 procent, når du giver udtryk for holdninger."
Men ét er ordene og indholdet i elevatortalen. Noget andet er stemmeføring og kropssprog.
- Faktisk udgør ordene kun 7 procent af modtagerens samlede indtryk. Dit kropssprog udgør 55 procent, og stemmeføring udgør 38 procent, når du giver udtryk for holdninger.
Derfor er det vigtigt at øve elevatortalen, for du skal virke afslappet og naturlig. Og når du begynder at arbejde med talen, er det oplagt at træne den foran en ven hver dag, siger hun om vejen til en afslappet fortælling, hvor fokus er rettet mod modtageren.
- Det handler om at kende dit budskab så godt, at du har overskud til at have øjenkontakt og være nærværende.
Husk at elevatortalen skal tilpasses den specifikke situation, så tag udgangspunkt i modtagerens behov og vælg først herefter hvilke kompetencer og historier, du skal fremhæve.

Karrieremesse Esbjerg
Se mere her
"Det er rigtigt godt at møde kandidaterne ansigt til ansigt, fordi du får en helt anderledes dialog end hvis de har skrevet en ansøgning."
Mette Frydenborg fra Rambøll fortæller hvorfor de tager på messe for at møde potentielle medarbejdere.
