Guide til at komme i gang med ESG
ESG
ESG står for Environmental (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelse). Foto: Flying October.

Synes du også, den nye afrapportering af bæredygtighed virker uoverskuelig? Eller tænker du, at den nok ikke påvirker dig som lille virksomhed? Så læs med her, hvor vi forklarer, hvorfor alle virksomheder i fremtiden kommer til at forholde sig til ESG. Og hvorfor elefanten er knap så stor, som den måske virker.
Sandsynligvis kender du allerede lidt til ESG, som er en dokumentation af din bæredygtige indsats inden for de tre områder:
- Miljø
- Sociale faktorer
- Ledelse.
ESG-data er de ikke-finansielle data, som investorer og analytikere i stigende grad efterspørger, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder.
Alle store virksomheder i EU bliver fra januar 2024 mødt af særlige krav til deres afrapportering. Derfor efterspørger de i stigende omfang ESG-data fra deres underleverandører. Som lille eller mellemstor virksomhed kommer du derfor heller ikke udenom at forholde dig til ESG.


Kom foran konkurrenterne
Selvom det lugter af mere bureaukrati, og det kan være fristende at håndtere ESG som et nødvendigt onde på lige fod med den halvårlige momsindberetning, kan du bruge ESG aktivt til at øge din konkurrencedygtighed.
Forstår du dine kunders behov, og kan du hjælpe dem med at leve op til deres bæredygtighedsmål, er du måske et skridt foran dine konkurrenter. Og den gode nyhed er, at selvom ESG er omfattende, behøver det ikke være en uoverskuelig opgave.
Forstå de vigtigste begreber og bliv guidet igennem alt fra bæredygtighed, CSR, cirkulær økonomi og verdensmål.
Download ESG-ordbogen her8 gode råd
Hvad står det for?
ESG står for:
Environmental. Miljø. Ser på virksomhedens påvirkning af miljøet. Dette inkluderer bl.a. virksomhedens CO2-udledning, energiforbrug, affaldshåndtering og ressourceforbrug.
Social. Sociale forhold. Ser på virksomhedens påvirkning af samfundet omkring sig. Dette inkluderer for eksempel virksomhedens arbejdsforhold, menneskerettigheder, arbejdsmiljø, mangfoldighed og inklusion
- Governance. Ledelse. Ser på virksomhedens styring og ledelse. Inkluderer for eksempel virksomhedens ledelsesstruktur, sammensætning af bestyrelsen og dens uafhængighed, etiske retningslinjer og risikostyring.
Hvor meget ved du om ESG?
Test din viden her




