Tilflytterservice for internationale medarbejdere i Esbjerg

Energi og data

Esbjerg Kommune har en tilflytterservice, som introducerer nye expats og internationale borgere til byen.
Topfoto Expat EN
International Citizen Service Center (ICS Esbjerg) drives af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), Borgerservice og Jobcentret.

ICS Esbjerg kan nu håndtere al den nødvendige dokumentation, når du ankommer som international tilflytter. SIRI hjælper dig med opholdstilladelse, og derefter kan Borgerservice hjælpe dig med CPR-nummer, sundhedskort og skattekort. Endelig kan Jobcentret blandt andet tilbyde et jobsøgningskursus på engelsk. Dette gør ankomstprocessen lettere for de mange internationale medarbejdere, der hvert år kommer til virksomheder i Esbjerg Kommune – og det gør det samtidig lettere for virksomhederne at rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet.

Tilflytterservice hjælper med hele processen

Esbjerg Kommune tilbyder desuden en tilflytterservice, som introducerer nye expats og internationale borgere, der skal bo i Esbjerg i en længere periode, til byen. Gennem Esbjergs tilflytterservice kan man også deltage i arrangementer og netværk for det internationale fællesskab.