Offshore vind
Energi og data
Esbjerg er kendt som Danmarks bæredygtige EnergiMetropol. Foto: Bent Medvind

Med starten på havvindmølleprojektet Horns Rev 1 i 2002 har branchen også banet vejen for en omfattende leverandørindustri til havvind i Esbjerg.



Som verdens førende havn for forberedelse og installation af havvindmølleparker har Esbjergs industri bidraget til at levere mere end 20 GW havvindkapacitet til landene omkring Nordsøen.
Branchen dækker hele værdikæden – fra projektudvikling, delmontage og installation til drift og vedligehold, leverandører af mandskab, uddannelses- og træningsfaciliteter samt en bred støtteindustri.
I dag er mere end 200 virksomheder aktive inden for havvind, olie og gas – et klart bevis på områdets vilje og evne til at omstille sig og gribe nye forretningsmuligheder.
Esbjerg-erklæringen sætter nye rammer
Med underskrivelsen af Esbjerg-erklæringen i Esbjerg den 18. maj 2022 har Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og Den Europæiske Union forpligtet sig til at ændre den fremtidige europæiske energiforsyning. Med 65 GW havvind i 2030 og 150 GW i 2050 vil Nordsøen blive et kraftcenter for produktion af grøn energi til Europa.
Med sin omfattende erfaring og ambitiøse udbygningsplaner vil Esbjerg Havn være et af de helt centrale knudepunkter i arbejdet med at realisere erklæringens mål.
Vi forventer en stigende efterspørgsel efter faciliteter i forsyningskæden – og Esbjerg er det ideelle sted at sikre din investering i produktion af havvind.
Forretningsmuligheder inden for havvind

Er du interesseret i at udforske de mange forretningsmuligheder inden for havvind i Esbjerg, så tag kontakt til os.
Medarbejdere
Uffe Lundgaard
Chef for erhverv & invest