
Leverandørdagen 2026
Vil din virksomhed sælge varer eller ydelser til Esbjerg Kommune eller andre offentlige kunder?


08
okt
15.00 - 17.00
Guldager Forsamlingshus
Guldagervej 72, Esbjerg V
Guldagervej 72, Esbjerg V
Pris
Alle deltagere
Gratis
Kontaktperson

Per Olesen
Erhvervskonsulent
På Esbjerg Kommunes Leverandørdag 2026 får du indblik i, hvordan kommunen køber ind, og hvad du som leverandør skal være opmærksom på, når du vil byde ind på offentlige opgaver.
Esbjerg Kommune køber hvert år varer og tjenesteydelser for 2,63 mia. kr. Sidste år blev 615 mio. kr. brugt hos lokale leverandører. På Leverandørdagen kan du blive klogere på udbud, tilbudsindhentninger og de spilleregler, der gælder, når man vil sælge til det offentlige.
Målgruppe
Arrangementet er især relevant for virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser. Det kan for eksempel være inden for fødevarer, transport, møde- og eventydelser, sikkerhedsfodtøj, værktøj, blomster, biler, skilte, serviceydelser, legepladsudstyr og sundheds- og behandlingsydelser.
Håndværkere og virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet inviteres til en særskilt dag hos Teknik & Miljø, hvor der er fokus på kommunens byggeplaner og kommende projekter i udbud.
Program
Velkomst
v/ Stine Mikkelsen, chef for Udbud & Indkøb i Esbjerg Kommune
Oplæg: OPTIMERING AF TILBUDSAFGIVELSEN – vil du stå stærkere i offentlige udbud?
v/ Annemette Thogaard, advokat LL.M, partner HortenDahl og Malene Roose Bagh, advokat (L) LL.M, partner HortenDahl
Hvordan forøger vi chancen for at stå med et vindertilbud?
Når det offentlige køber ind, kan udbudsprocedurerne virke komplekse, men med den rette forståelse af processen bliver det langt lettere at navigere sikkert gennem reglerne og afgive konkurrencedygtige tilbud. En stærk udbudsstrategi begynder længe før tilbuddet afleveres.
Vi sætter fokus på de muligheder, der kan styrke virksomhedens position i konkurrencen og ser blandt andet på, hvordan spørgsmål til ordregiver kan bruges strategisk, hvordan evalueringsmodellen kan aflæses og omsættes til et målrettet tilbud, og hvordan man bedst forbereder sig til en forhandlingsproces. Vi kommer også omkring de rammer, der gælder, når kontrakten efterfølgende skal administreres og eventuelt ændres.
Tale
v/ borgmester Jesper Frost Rasmussen
Mød kommunens konsulenter
Efter programmet er der mulighed for at møde kommunens konsulenter og stille spørgsmål om indkøb, udbud og samarbejdet med kommunen.
Arrangementet er et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Business Esbjerg.
Program
Velkomst
v/ Stine Mikkelsen, Esbjerg Kommune
Oplæg
Optimering af tilbudsafgivelsen v/Annemette Thogaard, advokat LL.M, partner HortenDahl og Malene Roose Bagh, advokat (L) LL.M, partner HortenDahl
Tale
v/ borgmester Jesper Frost Rasmussen