
Level-Up - Et skræddersyet vækstprogram for iværksættere
Level-Up er for ambitiøse iværksættere, der ønsker at skærpe deres forretningsmodel, styrke deres mindset og arbejde målrettet med vækst og udvikling. Som deltager får du meningsfuldt input af kompetente undervisere, engagerede mentorer og et stærkt fællesskab med andre udviklingsorienterede iværksættere. Men vigtigst af alt: Du får rum til arbejde i dybden med din virksomhed.


22
sep
08.30 - 15.30
Platformen
Gl Novrupvej 14, Esbjerg Ø
Gl Novrupvej 14, Esbjerg Ø
Pris
Alle deltagere
DKK 5.000,-
Kontaktperson

Anja Irene Lyager (iværksætteri)
Administrativ medarbejder
Programmet veksler mellem undervisningsmoduler, samarbejdsdage og hands-on arrangementer:
22.09.26 Modul 1 - Kickoff - Forretningsmodel & vækststrategi
Dagen handler om at give deltagervirksomhederne konkrete værktøjer til at forfine deres vækststrategi og forretningsmodel. Dette modul lægger fundamentet for næste gang om kunder, marked og konkurrenter. Modul 1-4 starter kl. 08.30 og slutter 15.30.
29.09.26 Samarbejds- og sparringsdag
Mulighed for at arbejde på Riggen samt få sparring med underviserne.
20.10.26 Modul 2 Kunder, marked & konkurrenter (kl. 08.30-15.30)
Workshoppens omdrejningspunkt er at kortlægge virksomhedernes kunder og marked. Indsigt i at analysere konkurrenter og hvordan man skal forholde sig til dem.
27.10.26 Samarbejds- og sparringsdag
Mulighed for at arbejde på Riggen samt få sparring med underviserne.
11.11.26 Modul 3 Avanceret økonomi og funding (kl. 08.30-15.30)
En indflyvning til avanceret virksomhedsøkonomi og funding muligheder.
17.11.26 Samarbejds- og sparringsdag
Mulighed for at arbejde på Riggen samt få sparring med underviserne.
01.12.26 Modul 4 Kommunikation og pitch (kl. 08.30-15.30)
Workshoppen klæder deltagerne godt på til at kommunikere klart med deres kunder og sætter fokus på at skabe et godt pitch.
Modul 5 Gennemgang af enneagram-rapport - dato endnu ikke fastsat (kl. 09.00-12.30)
Rapporten er et stærkt værktøj til øget selvindsigt, bedre samarbejde og personlig udvikling.
Mere om forløbet
Hver deltagervirksomhed får tilknyttet en eller flere mentorer.
Vores mentorer er erfarne erhvervsfolk, som gerne vil dele deres viden og give inspiration til vækst. Et typisk mentorforløb vil vare ca. et halvt år med et eller to møder pr. måned.
Før tilmelding har vi en 1:1 samtale med dig, så du er tryg ved indholdet, inden du melder dig endeligt til.
Kontakt Anja Irene Lyager, hvis ovenstående lyder som det helt rigtige for din virksomhed: ail@businessesbjerg.com. Du kan også læse mere om forløbet her: Acceleratorforløbet Level-Up | Business Esbjerg
Der er fuld forplejning på modulerne samt frokost inkluderet på samarbejdsdagene.
De fem moduler er obligatoriske, og det koster 5.000 kr. + moms at deltage i Level-Up, som betales inden opstart. Datoer for modulerne og samarbejdsdagene følger.