RIGGEN_undervisning_Bent Gejl

Iværksætterkursus forår 2026

Er du parat til takeoff med din iværksætterdrøm? Vi hjælper dig godt i gang. Få et solidt afsæt med 5 konkrete moduler fra kompetente undervisere, så du er klar til din videre iværksætterrejse!
RIGGEN_undervisning_Bent Gejl
03
Mar
17.00
Platformen, Energien
Gl Novrupvej 14, Esbjerg Ø

Pris

Alle deltagere
DKK 600,-

AIL 2025
Anja Irene Lyager
Administrativ medarbejder iværksætterhuset Riggen

Riggens iværksætterkursus klæder dig godt på til at komme i gang med din virksomhed – og det kræver kun fem undervisningsgange.

Du får undervisning i konkrete værktøjer til at udvikle dit forretningskoncept samt viden om lovgivning, økonomi og virksomhedstyper. Derudover får du indsigt i, hvordan du kan bruge rådgivere, og du får mulighed for at netværke med andre iværksættere på kurset. Vi sørger for god tid til spørgsmål og gruppearbejde.

Kurset er bygget op, så du står med en konkret miniforretningsplan, der giver dig en klar retning, når forløbet slutter.

Målgruppe

Kurset er for dig, der enten lige har startet din egen virksomhed eller har en forretningsidé, du ønsker at arbejde videre med.

Praktisk

Kurset løber over fem undervisningsgange og afholdes tirsdage fra kl. 17.00–20.30. Som afslutning tilbydes du en halv times feedback fra en af vores iværksætterkonsulenter. Der kan bookes tider ml. 09.00-15.00.  

Kurset er gratis, da udgifterne er dækket af Riggen. Der er dog en egenbetaling på 600 kr. inkl. moms til forplejning.

Undervisere

Kurset er udviklet af Riggen og afvikles sammen med Smart Academy og rådgivere fra vores mentornetværk.

Rikke Tangaa, som til dagligt er underviser på Smart Academy, underviser på modul 1, 4 og 5.

Rikke har stor erfaring med forretningsudvikling, adfærdsdesign og forandringsledelse og brænder for at hjælpe iværksættere med at omsætte idéer til konkrete handlinger. På dette kursus vil hun give enkle og effektive værktøjer til at udvikle og præsentere et forretningskoncept, så du står stærkt, når du skal ud og møde kunder eller samarbejdspartnere. 

På modul 2 møder du Lea Jacobi, der driver sin egen virksomhed som uafhængig økonomisk rådgiver. Hun har over 20 års erfaring i bankverden, men arbejder i dag primært med bogføring, undervisning i økonomi og rådgivning af private om deres økonomi.

Modul 3 afvikles af Ventus Advokater. De underviser bl.a. i markedsføringsloven, patentret og GDPR. 

Program

Modul 1
3. marts kl. 17:00 - 20:30
Modul 2 
10. marts kl. 17:00 - 20:30
Modul 3 
17. marts kl. 17:00 - 20:30
Modul 4 
24. marts kl. 17:00 - 20:30
Modul 5 
7. april kl. 17:00 - 20:30
Afslutning
14. april ml. 9:00 - 15:00