Riggens mål er at skabe et iværksætterhus og iværksættermiljø der hjælper og understøtter Esbjergs iværksættere. Vi faciliterer initiativer, der gør det nemmere for dig som iværksætter at realisere ideer og projekter.
Vi vil med Riggen tilbyde et netværk af ligesindede hvor der er plads til workshops og store og små arrangementer. Vi vil tilbyde iværksættere et netværk af forretningsudviklere og viden fra profiler fra uddannelsesområdet, det private erhvervsliv, kulturområdet og andre relevante aktører.
Riggen hjælper også gerne med finansiering, og udsteder blandt andet også selv mikrolån.
Iværksætterhuset Riggen har meget forskelligt at tilbyde. Vi tilbyder bl.a. iværksættercafeer, med spændende og relevante emner, 1-1 iværksættersparring, Mentorordning, iværksætterkursus, acceleratorprogram LEVEL UP!, rådgivning hos advokat, revisor og meget mere.
Derudover kan Riggen også være din faste arbejdsplads, eller ’flyverplads’, for dig, der har brug for et fysisk sted at drive din virksomhed, og som vi vurder skalerbar.
Iværksætterhuset Riggen er hjem for Business Esbjergs generelle iværksætterindsat og er ydermere Esbjergs nye iværksætters. Det drives af Business Esbjerg med støtte fra Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune.