Vi inviterer studerende, erhvervsfolk og alle interesserede til prisuddeling og fejring af dygtige studerende hvert år i november. Til prisuddelingen deltager også en oplægsholder og talere fra uddannelsesinstitutionerne.
På dagen hører vi fra tidligere prisvindere som fortæller hvad de har fået ud af at modtaget prisen, og hvad der er sket for dem siden sidst.
Om Esbjerg Universitetspris
Esbjerg Universitetspris uddeles til fremragende studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og SDU Esbjerg for at fremme erhvervsrettet forskning.
I Esbjerg er der en mangeårig tradition for et stærkt samarbejde mellem byens uddannelsesinstitutioner og mange virksomheder, og det er med støtte fra en række erhvervsbaserede fonde, at vi hvert år kan uddele 50.000 kr. til op til 4 studerende ved de to universiteter.
Bidragsydere til prisen:
- Fondene under Claus Sørensens Fond
- Danske Bank Fonden i Esbjerg
- Esbjerg Fonden
- Lida & Oskar Nielsens Fond
- Business Esbjerg
Kandidaterne til priserne indstilles til Business Esbjerg og fondene af de respektive universiteter.