1. Studiebyen Esbjerg

Folkemusiker

Musik, kultur og historie

Folkemusikuddannelsen på SDMK er den eneste af sin art i Danmark. Med udgangspunkt i de danske og nordiske rødder undervises der i både traditionel og ny folkemusik. Uddannelsen er nært knyttet til det danske folkemusikmiljø, som vores undervisere er en bærende del af.

Som folkestuderende på SDMK får du undervisning både i hovedfag og specielle fag der relaterer sig til dette. I den individuelle undervisning med hovedfagslæreren arbejdes der fokuseret med musikalske, pædagogiske og tekniske problemstillinger.

Derudover er der en række almene fag som giver dig et teoretisk fundament og tjener til at betragte musikken fra andre vinkler end den rent udøvende.

Mødet med publikum er en stor del af studiet, og derfor kan de folkemusikstuderende ofte ses og høres til caféer, polka-raves, koncerter og jamsessions. Desuden tager de folkemusikstuderende hvert år på Danmarksturné for at præsentere deres kunnen på skoler, højskoler og spillesteder.

Folkemusikerne samarbejder om koncerter, studieture mv.

Uddannelsen udbydes på flere niveauer:

  • Bacheloruddannelse (3 år)
  • Kandidatuddannelse (2 år)

Bemærk: Der er ikke Åbent Hus på Syddansk Musikkonservatorium. Kontakt dem direkte for mere information om deres uddannelser samt optagelse. 

 

Syddansk Musikkonservatorium

Adresse:
Website: www.sdmk.dk
Telefon: +45 6311 9900
E-mail: info@smdk.dk