1. Studerende
  2. Studiebyen Esbjerg

Studenterrådgivningen

Vil du vide mere?

Mette Hynding

Kontakt Mette

Det kræver sin mand/kvinde at jonglere med fuldtidsstudie, studiejobs, nå deadlines og præstere til eksamener. Hos Studenterrådgivningen kan du få den hjælp, som du har brug for

Hvad er Studenterrådgivningen?

Studenterrådgivningen er et gratis offentligt tilbud til studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser. I Studenterrådgivningen er der ansat psykologer, socialrådgivere, sekretærer og psykiatriske konsulenter. De er alle vant til at hjælpe studerende med psykiske eller sociale problemer, som på en eller anden måde griber forstyrrende ind i studieforløbet.

De tilbyder hjælp når støtten fra familie, venner eller studievejleder ikke er tilstrækkelig, og hverken uddannelsesstedet eller andre får kendskab til din henvendelse. Du har mulighed for at henvende dig anonymt og alle i rådgivningen har tavshedspligt.

Hvordan kan de hjælpe?

Studenterrådgivningen vil sammen med dig vurdere, hvad der er den bedste hjælp for dig, men kan blandt andet tilbyde:

  • rådgivende samtaler om økonomiske og sociale problemer
  • samtaleforløb om studierelaterede problemer
  • kortere behandlingsforløb vedrørende personlige vanskeligheder
  • orienterende og rådgivende samtaler om, hvor og hvordan du får den relevante hjælp, hvis vi ikke er det rette sted

Rådgivningen foregår individuelt eller i grupper. Uanset om du har brug for en enkelt eller flere samtaler, bliver rådgivningen tilpasset dine behov.

Hvilke problemer kan du få hjælp til?

Her er en række eksempler på udfordringer, som kan forstyrre dit forhold til dit studium eller dine medstuderende:

– Angst – eksempelvis præstationsangst og eksamensangst
– Problemer med nedtrykthed eller depression
– Frygt for at stå frem og tale
– Opvækstrelaterede problemer – eksempelvis forholdet til forældrene
– Ensomhed og kontaktbesvær
– Studiestart
– Studietvivl
– Gruppearbejde – eksempelvis samarbejdsproblemer
– Skilsmisse
– Specialeproblemer
– Selvtillid og selvværd
– Koncentrationsproblemer
– Studiestrukturering
– Sygdom og handicap
– Tab og sorg
– Og meget mere

Kontakt til Studenterrådgivningen

UC SYD

Hans Verner
Degnevej 16, lokale 2120 – bygning 2
6705 Esbjerg

Ring til Studenterrådgivningen på telefon 70 26 75 00 mandag til torsdag kl. 9.00–15.00 og fredag fra kl. 9.00-13.00, hvis du ønsker at bestille en tid.

E-mail: odn@srg.dk