1. Nyheder

Strategisk udviklende og et godt netværk

Erhverv 15. maj 2019

Mette Møller-Jacobsen og Annika Winkels fra Dominion Steelcon: De har begge tidligere deltaget på nogle af Business Esbjergs kurser i digital markedsføring. Foto: Red Star Photo.

Redaktør:

Birgit Bech Jensen

Kontakt Birgit

Dominion Steelcon har fået stort udbytte af at være med på kurser i digital markedsføring med Business Esbjerg.

Hvilken strategi skal der være, og hvordan udfører vi den bedst muligt? Hvor meget kan vi selv lave, og hvad skal vi have hjælp til?

Det var nogle af de helt centrale spørgsmål Mette Møller-Jacobsen, executive assistant og marketing manager, i Dominion Steelcon søgte svar på, da hun skulle formulere strategien bag virksomhedens digitale tilstedeværelse.

”Den overordnede udfordring var først og fremmest at finde ud af, hvilke ’digitale knapper’ vi som B2B-virksomhed skal vælge at trykke på”, siger Mette Møller-Jacobsen. ”Hvilke er de rigtige, hvilke skal man bruge tid og penge på at arbejde med, analysere på og ændre på. Vi søgte den nødvendige viden om alt fra website og interessant indhold til søgemaskineoptimering (SEO) og brugen af LinkedIn”, siger hun.

Konkrete værktøjer

Svaret søgte Dominion Steelcon i Business Esbjergs kursuskalender. Mette Møller-Jacobsen har bl.a. deltaget i et kursus om brugen af LinkedIn og Employer Branding, og sammen med virksomhedens marketing support, Annika Winkels, været med på kurset ’Sociale medier – et strategisk værktøj’.

”Det er interessante kurser og arrangementer, som uden tvivl har hjulpet til med at løse opgaven”, siger Mette Møller-Jacobsen. ”Det gav ikke blot rigtig meget inspiration og mod på at begive sig videre i det, men også nogle konkrete værktøjer til hvilke overvejelser, vi skulle gøre os, inden den digitale rejse. Det gav fif til opslag på LinkedIn og værdien i at få medarbejderne til at spille virksomheden god”, siger hun.

Arrangementer for dig

Annika Winkels har ligeledes fået godt udbytte af at være med. ”Kurserne er tilrettelagt for alle; altså både folk med og uden marketingbaggrund. Om man ved blot lidt eller meget om emnerne, betyder ikke så meget, og man har lyst til at anbefale kurserne til andre”, siger hun.

Gode input og netværk

Du og din virksomhed kan også blive klogere på digitale strategier og markedsføring i en digital tidsalder. I april og maj gennemfører Business Esbjerg en række kurser målrettet den digitale markedsføring, og her kan du f.eks. få konkrete værktøjer til markedsføring af din virksomhed på LinkedIn, få indsigt i søgemaskineoptimering på Google eller danne dig et bedre overblik over Facebooks mange muligheder for annoncering.

Det er kurser, der gør en positiv forskel, vurderer Annika Winkels og Mette Møller-Jacobsen. ”Vi har oplevet, at det har givet anledning til nogle gode diskussioner, både under kurset og efterfølgende herhjemme, hvor vi har søgt at omsætte kurset i retning og ’to-dos’. Sådan har kurserne givet værdi på flere måder”, siger Mette Møller-Jacobsen. ”Kurserne kan helt sikkert anbefales. De giver på kort tid et rigtig godt indblik i det ønskede emne, og det giver et indsigtsfuldt spark, som man kan bruge til at komme i gang med at tage de næste digitale skridt i virksomheden. Det giver ydermere mulighed for at udvide netværket på området, så man kan debattere og sparre med andre kolleger, som har lignende udfordringer”, siger hun.

Se alle Business Esbjergs arrangementer i vores arrangementskalender.

Birgit Bech Jensen

Marketingchef

Telefon:   36 97 35 04

E-mail:   bbj@businessesbjerg.com