De to konsulenter har over 15 års erfaring med den digitale palette og har arbejdet med online og digital i virksomheder som LEGO, Bestseller, Zizzi og Pandora. Opgaverne spænder vidt, men summen af forretningen omhandler 2 kerneområder.
Det første område er optimering af kunders webshops, herunder en grundig gennemgang af shoppen, der munder ud i en dybtgående rapport der taler til optimering af konverteringsraten, kurv-størrelse, kunde-livstid-værdi, kommerciel vækst mm.
Det andet område er smart automatisering af B2B kunders salgs-tragte. Her bruges forskellige værktøjer som Hubspot eller ActiveCampaign, hvor man typisk kan automatisere ca. 80% af en salgs-tragt, hvilket betyder at virksomhedens sælgere, kan bruge deres tid der hvor de skaber værdi.
Hvordan afskiller I jer fra konkurrenterne – hvad gør I anderledes?
Vi kommer meget tæt ind på vores kunders forretning, og flytter næsten ud til dem mens projektet står på. Lige nu er vi f.eks. blevet sat i gang med at “opstarte” den digitale rejse for en af landets største leverandører af vægkunst.
Vi kommer meget tæt ind på vores kunders forretning, og flytter næsten ud til dem mens projektet står på
Arek Zakonek
Iværksætter og medejer af Multijuice
Vi har kun været i gang siden juli 2021, men kundetilgangen har været over al forventning.
Vores største udfordring er, at vi kun har ”2 sæt hænder” og efterhånden mange interesserede kunder. Et konsulentvirke er svært at skalere op, medmindre man ansætter flere ressourcer. Derfor overvejer vi at sælge vores viden på abonnement, online kurser eller lign. hvor der i teorien kan sælges ubegrænsede mængder.